Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tulstrup Sogn (Ning Herred) - Tunø Sogn (Ning Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Østergaard tilhørte 1543 Jost Ulfeld, dernæst hans Enke Anne Kaas, hans
Dattersøn Joh. Brockenhuus til Lerbæk, dennes Fætter Niels Friis og hans Søn Mogens
F., den første Greve til Frijsenborg. 1662 ejedes Ø. af Jmfr. Birgitte Krabbe, der
1678 skødede den til Vilh. Güldencrone til Vilhelmsborg; hans Sønner Vilh. og
Jørgen G. solgte 1701 al deres Arv i Ø. (samt Moesgd. og Bustrup) til Broderen
Chr. G. til Vilhelmsborg; 1747 skødede Vilh. Güldencrone til Vilhelmsborg Ø. for
13,000 Rd. til sin Svoger Const. Aug. Charisius til Constantinsborg, og han solgte
den (24, 22 og 264 Td. H.) 1767 for 30,000 Rd. til sin Svigersøn Kapt. Fr. Chr.
Kaas, senere Admiral († 1804), som skødede den 1771 for 38,000 Rd. til Chr. F.
Güldencrone til Vilhelmsborg, efter hvis Død den (24, 12 og 1 1/2 Td. H.) ved Aukt.
1789 solgtes til Forpagter paa Moesgd. Jørgen Schmidt. Hans Arvinger solgte den
til Krigsraad Müller, men overtoge den snart igen og solgte den til deres Medarving,
Schmidts Svigersøn, F. Koch. Han solgte den til Jægerm. Schultz, der efter kort
Tids Forløb afhændede den til Departementssekretær, senere Stiftamtmd. C. B. A.
Dahl († 1870), fra hvem den ved Arv kom til Broderen T. Dahl til Moesgd. († 1872),
hvis Enke (se S. 151) nu ejer den. — Hovedbygningen, af Grundmur i 1 Stokv.
med Kvist, er opf. 1835.
Pederstrup og Hinnedrup vare fordum adelige Sædegaarde, om det da ellers er
dette Hinderup, hvortil Slægten Munds Stamfader Peder M., der levede ved Aar
1500, skrives. Pederstrup ejedes 1479 af Mikkel Bjørnsen, der førte Slægten Falsters
Vaaben, blev 1518 af Hans Knudsen solgt til Hans Rostrup, hvis Datter Ellen, Ove
Skrams Efterleverske, endnu 1603 ejede den. Den kom saa til Gunde Lange, der
1624 solgte den til Laurids Ebbesen (Udsøn), og havde saa fælles Ejere med
Lyngballegd. og Ristrup, indtil den med disse 1646 kom til Kronen. — Paa Østergaards
Mark skal ogsaa have ligget en Herregaard, Aalkjærgaard; i 1. Halvdel af 19.
Aarh. skal der være fundet Fundamenter af Murværk.
Tunø Sogn, det mindste i Herredet, bestaar af den mellem Jylland og
Samsøs Nordspids i Kattegat liggende Ø Tunø, 624 Td. Ld., omtr. 3,5 □ Km
Øen, der har Form af en Trekant med Spidsen (Sønder Klint) vendt mod
S., strækker sig fra V. til Ø. omtr. 1/2 Mil, medens dens største Bredde
knapt er 1/4: Mil; fra Vestpynten er der omtr. 1 Mil til Jyllands Kyst, fra
Østpynten 1/2 Mil til Samsø. Overfladen er lavtliggende og jævn, højest
paa Midten (78 F., 24,5 M.), Kysterne vekselvis lave og høje med nøgne
Lerskrænter og omgivne af Grunde; saaledes udgaar fra Østpynten den
næsten altid tørre Sandbanke Tunø-Røn (Østerrøn), og V. for Øen ligger
den tørre Sandbanke Tunø-Knob (Vesterrøn). Øen deles i to Dele ved
en helt flad Strækning, „Mosen“, hvis Græs- og Lyngtørv tidligere var
Beboernes eneste Brændselsmateriale; nu er den dels opdyrket, dels beplantet
med Naaletræer; desuden er der en Plantage paa Øens Østspids. Jorderne
ere i det hele frugtbare, sandmuldede, om end noget lette.
Fladeindholdet 1896: 624 Td. Ld., hvoraf 282 besaaede (deraf med Rug 81,
Byg 81, Havre 81, Kartofler 15, andre Rodfr. 22), Afgræsn. 81, Høslæt, Brak m.
m. 163, Have 12, Skov 30, Kær og Fælleder 36, Veje og Byggegr. 20 Td.
Kreaturhold 1898: 38 Heste, 264 Stkr. Hornkv. (deraf 172 Køer), 284 Faar og
208 Svin. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 46 Td.; 16
Selvejergde. med 25 og 46 Huse med 18 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1901: 234
(1801: 177, 1840: 189, 1860: 221, 1890: 253), boede i 64 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 12 levede af immat. Virksomh., 173 af Jordbr., 32 af Industri, 10 af Handel, 8 af
Skibsfart, 4 af forsk. Daglejervirks. og 14 af deres Midler.
I Sognet: Tunø By, ved Østkysten, med Kirke, Præstegd., Skole,
Missionshus (opf. 1893), Andelsmejeri, Mølle, Anlægsbro (anlagt 1896, 10 F.
Vand ved Yderenden), Statstelefonst. (Forbindelse over Nordby med
Tranebjærg paa Samsø) og Fyr, som er indrettet 1801 paa Kirketaarnet (hvidt
og rødt, fast Fyr; Flammens Højde o. Havet 98 F., Lysvidden 2 1/4 Mil).
Tunø S., en egen Sognekommune, hører under Samsø Birks Jurisdiktion
(Tranebjærg), Aarhus Amtstue- og Samsø Lægedistr., 9. Landstings- og gl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
