- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
171

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falling Sogn (Hads Herred) - Gosmer Sogn (Hads Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kvisten nedtages og Stenene opbevares; 1612 udgik Ordre om at bygge en Stenbro
fra Ladegaarden til „Svend Feldings Vandsted“. Slottet led en Del i Krigen
1627-29. I en Synsforretning 1646 nævnes: Det søndre Hus med den hvide Sal og
derunder Skolen; Huset med Prinsens Gemak og derunder Borgestue og Køkken; det
store murede Hus med Fruerstuen og Kongens Gemak; Huset med
Portgennemkørsel og Fængsel (paa dette Hus var et Par Rundeler); Møllehuset; Broen mellem
Slottet og den mellemste Gaard; Bryggerhuset, Huset langs med Graven ved
Vindebroen; Ridestalden; Møllebroen. — Den nuv. Hovedbygning, til Dels opf. paa
de gamle Fundamenter og restaur. i 18. Aarh. af M. Rosenørn og Tøger Lasson,
bestaar af 3 Fløje i 1 Stokv. med høj Kælder af Bindingsværk, paa
Kampestensfundament. En stor Del af Avlsbygningerne brændte 16/4 1900.

Til Aakjær knytter sig en Del af Fortællingerne om Sagnhelten Svend Felding.
Broen over Ladegaardsaa N. for Aakjær hedder „Rødebro“ eller „Svend Feldings
Bro“; ved dens Sydende var før en Forhøjning (da den ryddedes 1850, fandt man
et omtr. firkantet Bygningsfundament af tilhuggen Granit), hvor han havde sin Stald,
og her vandedes ogsaa hans Heste („S. F.’s Vandsted“), og en Stenalders Dysse i
Spaakjær Skov udpeges som hans Grav. Selv siges han at have boet paa Spegelsborg,
der skal have ligget lidt N. V. for Aakjær ved Spejlborg Dam. Paa Dybvad findes
„S. F.’s Madgryde“ ; hans Sværd, der var paa Aakjær, er nu i Nationalmuseet. Chr. IV
befalede 1634 Lensmanden Laurids Ebbesen (Udsøn) at lade S. F.’s Klokke føre fra
Aakjær til Dronningborg (se S. 96).

I Sognet har ligget en Hovedgaard Søttrup, der 1432 skødedes af Eske Brock
til Bisp Ulrik i Aarhus. — Ved Amstrup ligger en Gravhøj, kaldet Stolpehøj, fordi
der tidligere stod paa den en Egestolpe, hvorpaa Bavnen tændtes. Sydligere ligger
Gravhøjen Pottelaag.

Falling var Anneks til Halling indtil 1655, da det blev Anneks til Ørting, medens
Halling blev Anneks til Gosmer.

Gosmer Sogn omgives af Annekset Halling, Randlev, Odder, Ørting,
Falling og Gylling Sogne samt Kattegat. Kirken, mod N., ligger 3 1/4 Mil
S. for Aarhus. De ikke meget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere
muldede og lerede. Gennem Sognet løber Malskjær Aa. En Del Skov (Ravnsk.,
Søby Fredsk., Søndersk., Vandmosesk.).

Fladeindholdet 1896: 2948 Td. Ld., hvoraf 1577 besaaede (deraf med Hvede
150, Rug 138, Byg 310, Havre 378, Bælgsæd 4, Frøavl 23, Blandsæd til Modenh.
293, Grøntf. 63, Kartofler 10, andre Rodfr. 207), Afgræsn. 501, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 463, Have 24, Hegn 6, Skov 266, Moser 47, Veje og Byggegr. 59, Vandareal
m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 272 Heste, 1095 Stkr. Hornkv. (deraf 761 Køer),
352 Faar, 1324 Svin og 38 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 311 Td.; 3 Selvejergde. med 108, 27 Arvefæstegde. med 117, 18 Fæstegde.
med 78, 29 Huse med 7 Td. Hrtk. og 23 jordløse Huse, 1/3 i Fæste og Leje.
Befolkningen, 1/2 1901: 607 (1801: 436, 1840: 547, 1860: 580, 1890: 601), boede
i 106 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomh., 428 af
Jordbrug, 4 af Fiskeri, 57 af Industri, 11 af Handel, 47 af forsk. Daglejervirks., 29
af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Gosmer (1302: Gasemær, ɔ: maaske Gaasemyr) med
Kirke, Præstegaarden „Præstholm“ (noget Ø. for Byen), Skole, Hospital
(opr. 1756 af Dorothea Sophie Schack, † 1771, Enke efter Gehejmer. Chr.
Rathlou, til 8, senere til 16, fra 1892 til 6 Lemmer, med 12 Kr. maanedl.;
der var oprindl. 2 Hospitaler, men 1892 nedlagdes det ene) og
Sparekasse (opr. 1876; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 47,240 Kr., Rentef.
4 pCt., Reservef. 3268 Kr., Antal af Konti 256); Smedrup; Fensten
(i Vald. Jrdb.: Phynsteen) med Skole; en Del af Søby (Resten i
Gylling S.). Hedemark og Malskjær, Gde; og Huse. Hovedgaarden
Gersdorffslund, under Stamhuset Rathlousdal (se S. 162), har 75 1/2 Td. A. og
E. Hrtk., 6 1/4 Td. Skovsk., 641 Td. Ld. Ager og 290 Td. Ld. Skov; til
Gaarden høre af Fæstegods 117 1/2 og af Arvefæstegods 216 Td. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free