Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ringkjøbing (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for den Vandmængde, Fjorden modtager gennem flere Aaer, navnlig den
vandrige Skjern Aa —, stiger da saaledes, at de omliggende lave Agre
og Enge oversvømmes. Den stærke Strøm fra Skjern Aa, som gaar mod
V. og kunde bidrage til at bolde Gabet aabent, brydes i sin Kraft ved
Tipperhalvøen. Der er i 19. Aarh. anvendt store Summer paa Undersøgelser
af Fjorden og paa Planer om at afhjælpe disse uheldige Forhold, bl. a.
ved at frembringe et nyt Udløb nordligere i Klitrækken og ved Havneanlæg,
saaledes i 1890’erne om et Kanal- og Havneanlæg ved Hvide Sande eller
ved Kanalisering af Skjern Aas Strøm, saa at den kan bryde gennem
Klitrækken; men alt har hidtil ikke ført til noget. En af Staten anskaffet
Sandpumper arbejder nu paa Uddybning af Nymindestrømmen, men er i
Løbet af 3 Aar endnu ikke naaet til Dybet i Fjorden. Fra Byraadet, de
stedlige Landboforeninger og Fiskeriforeninger samt c. 1600 Lodsejere er
der til Regeringen indgivet Andragende om at faa et bedre Udløb end
Nymindestrømmen. (Se S. H. A. Rambusch, Studier over R. Fjord, Kbh. 1900).
I gejstlig Hens. danner Ringkjøbing eet Pastorat med Rindum Sogn.
I Ringkjøbing bo Amtmanden (Amtmandsboligen er paa
Rindumgaard, 1/5 Mil N. for Byen) og Stiftsfysikus for Ringkjøbing Amt,
ligesom Bestyrelsen for „Kronprins Frederiks Fond“ (en særlig Afdeling er
„Harboørefondet“) til Understøttelse for Familier, hvis Forsørgere have
mistet Livet eller Arbejdsførligheden under Redningsforsøg, eller for
efterladte af Sømænd og Fiskere, der omkomme eller lemlæstes under Udøvelsen
af deres Kald, har Sæde her.
Ringkjøbing hører til 11. Landstingskreds og Amtets 1.
Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Holstebro Amtstuedistr.
(med Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistrikt (Distriktslægen
bor her) og har et Apotek (opr. 1749, se E. Dam, R. Apotek, Kbh.
1899). Den hører til 5. Udskrivningskr.’ 22. Lægd og er
Sessionssted for Lægderne 5, 22 og 24-42.
Ved Ringkjøbing Toldsted er ansat 1 Toldforvalter og 3
Toldassistenter, hvoraf de to ere Strandkontrollører henh. ved Husby og
Sønder-Lyngvig, ved Postvæsenet 1 Postmester og 2 Ekspedienter, ved
Telegrafvæsenet 1 Overtelegrafist (Telegrafkablet til England gaar over Ringkj.).
Der er Statstelefon og privat Telefon.
Ringkjøbing er Station paa den vestjydske Længdebane, der
aabnedes 31/3 og 8/8 1875, henh. mod N. og mod S. (se i øvrigt S. 300).
Paa Stationen solgtes i Driftsaaret 1900-1 46,848 Billetter; af Gods
ankom 19,500 og afgik 4844 T.
Historie. Byens Navn, 1340: Rennumkøpingh, 1345: Rænnumkøpingh, 1368:
Rennekøping (lat. Rincopia), afledes vistnok af den nærliggende Sogneby Rindum,
der ogsaa oprindl. hed Rænnum (at det skal være den samme som den i
Knytlingesaga nævnte „Ragnarsstadir“, hvor Svend Estridsens Ven Ragnar boede, er højst
usandsynligt). Det er en gammel By, der vistnok gaar tilbage til 13. Aarh.; første
Gang dens Privilegier nævnes, er 1443, da de stadfæstedes af Chrf. af Bayern;
senere ere de ofte blevne bekræftede og udvidede, saaledes 1482, 1515, 1545, 1586, 1608
og 1648. Medens ingen Købmand i 1368 maatte udføre Varer fra dens Havn uden
at betale Told i Ribe, forundte Chr. IV den 20/10 1599 at være et Toldsted med
uhindret Indskibning af alle Varer ligesom andre lovlige Toldsteder. Navnlig har
Udførslen af Øksne paa de Tider været en vigtig Indtægt for Byen; Udførslen fandt
paa denne Kant af Landet før kun Sted over Ribe; men 8/2 1553, senere gentaget,
fik Byen Lov til at udføre Staldøksne, men ikke Græsøksne, mod den sædvanlige
Told. I det hele har vel, ved Siden af Fiskeriet, Handelen været dens vigtigste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>