Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ringkjøbing (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Erhverv; den dreves især paa Norge og Holland, ogsaa paa Hamburg og efter
Forordn. af 28/1 1682 vedblev R. at være blandt de Byer, der maatte drive udenlandsk
Handel. Aar 1682 fastsloges det ogsaa, at den i Fremtiden skulde have een
Borgmester, som før, men kun 2 Raadmænd (tidligere indtil 8).
Ringkjøbing har dog aldrig været nogen stor By trods dens gode Opland og
tilsyneladende gunstige Beliggenhed ved den tidligere langt mere sejlbare Fjord, Den
har saaledes aldrig haft mere end den ene Kirke og intet Kloster i Middelalderen.
Dens mest blomstrende Tid falder i 16. Aarh. og 1. Halvdel af 17. Aarh.; endnu
1656 kunde Arent Berntsen sige om den: „R. er vel ikke af megen Størrelse, men
haver den nogle formuende Borgere, som store Partier af Korn og Øksne sig af
Landet tilforhandle og igen paa Holland og andre Steder udskibe“. Men allerede i
Præsteberetningen 1638 hedder det dog: „kan være ungeferd et hundrede
Borgere i Byen, mesten af saare ringe Formue“. Til dens Tilbagegang bidrog flere
Ulykker (i Grevens Fejde var den bleven afbrændt af Joh. Rantzau), navnlig en
Vandflod 1/12 1615, da de omliggende Marker ødelagdes, Byens Baade søndersloges,
og 34 Gaarde og Huse led mere eller mindre Skade (Kongen fritog de skadelidte for Skat i
3 Aar; 1624 led Byen atter af Vandflod), og i 17. Aarh.’s Krige, især i 1644 og 1657-60,
da først Fjenden og saa de allierede hjemsøgte den; ogsaa Ildebrande have vel
hærget den, om der end ikke er levnet Beretning om nogen omfattende Brand. Dertil
kom de stadig vanskeligere og vanskeligere Besejlingsforhold i Fjorden, efterhaanden
som Nyminde Gab fra omtr. Midten af 17. Aarh. begyndte at vandre mod Syd (i
17. og 18. Aarh. fangedes der ogsaa Østers i Fjorden, men Gabets Vandring mod
S. og den deraf følgende Udelukkelse af salt Vand fik dem til at forsvinde).
Hvorledes Tilstanden var i 2. Halvdel af 17. Aarh., viser en Taksering af Byens Grunde
og Ejendomme: der var i alt 142 Nr. (vurd. til 8732 Rd. 3 Mk.), og deraf vare 46
øde Byggepladser. 1695 blev der fordret Forklaring over, hvad der var sket med
disse øde Pladser, men kun meget faa af dem vare blevne benyttede, og 2 andre
Gaarde vare blevne øde siden den Tid. Ifl. et Mandtal fra 1710 (102 Borgere), med
Forklaring over enhvers Vilkaar, var Byen i den største Elendighed: „her er mange
øde Steder, mange Enker og faa Borgere, hvoraf de fleste ved ulykkelig Søskade
og Tab paa deres Købmandsskab er kommet tilagters.“ 1743 berettes, at flere maa
sælge Gaarde og Huse formedelst Næringens saa mærkelige Aftagelse, og 1745 siges
Byen helt at maatte gaa under, hvis den ikke bliver hjulpen paa nogen Maade. D.
Atl. siger 1769, da Byen havde 506 Indb. (mod 623 i 1672), at dens Næring er i
mere Af- end Tiltagen, Handelen slet, siden Byen ikke længere er Oplagssted for
andre Købstæder, Skibsfarten er liden og gaar kun paa Norge med Korn og
Fedevarer osv.; Byen, som før havde haft 10-12 Skibe, havde da kun eet; de øvrige,
som fragtedes, vare fremmede. Efter den Tid gik det dog noget fremad; 1774 havde
Byens Købmænd, dels som Redere, dels som Befragtere, i alt 12 Skibe; de fleste
tilhørte Byens to driftigste Købmænd Jens Tang, Ejer af Nørre-Vosborg († 1826),
og Jens Bjerg Rindom. Vel gik næsten alle Skibe tabte i Krigen 1807-14; men
allerede 1816 var der 14 Skibe, og s. Aar ud- og indklareredes 300, mest norske Skibe;
1829 var der 11 Skibe med i alt 147 Clstr. Handelsforholdene skildres 1833 som
ret gode; medens tidligere en stor Del af Vesteregnens Produkter sendtes fra R. og
Omegn til Lemvig til Udførsel, udførtes de da fra selve R., dels fordi Vejen gennem
Limfjorden til Aalborg paa Grund af Forholdene ved Løgstør Grunde blev mindre
sejlbar, dels og især fordi man i Krigen 1807-14 havde maattet hente mange
Fornødenhedsartikler fra Hamburg over Land, hvorved R. fra den Tid blev som en
Stapelstad, da de engelske ikke kunde komme ind under Kysten og tage
Smaafartøjerne, der gik til R. Men Forholdene forandredes, da Aggerkanalen aabnedes
og Løgstørkanalen anlagdes, og Besejlingsforholdene paa Ringkjøbing Fjord bleve
mere og mere ugunstige som omtalt S. 458. At det ikke er gaaet, som D. Atl.
spaar: „Skulde nogen Tid Nyminde Gab blive tilstoppet for Skibene, da blev vel
R. ikke mere en Købstad“, skyldes næst Jærnbaneanlægget Byens Driftighed, der
har kastet sig mere over Haandværk og Industri.
R. har haft to Porte, Byporten, for Enden af Bredgade (Adelgaden), og
Nørreport, for Enden af Østergade. — En Latinskole (nævnt 1547) blev ophævet 1739. —
Stats- og Finansmanden Grev W. C. E. Sponneck († 1888) er født i R. 1815.
Litt.: P. N. Frost, Beskr. over Købstaden R., Borris 1817. — L. Mylius-Erichsen,
R. og Omegn, Kbh. 1901.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
