Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister / 485 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rom Sogn (Skodborg Herred)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Selvejergde. med 111, 35 Huse med 15 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen,
1/2 1901: 360 (1801: 186, 1840: 216, 1860: 293, 1890: 370), boede i 70 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomh., 272 af Jordbr., 3 af Gartneri,
42 af Industri, 2 af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 7
vare under Fattigv.

I Sognet: Rom Kirke (1340: Runnum, 1638: Romme; Navnet skrives
endnu undertiden Romb), ved Landevejen, og Skole. Lemvig Mark, Huse;
Bjerregd.; Sodborg, Gd. (10½ Td. H.); Romled, Gd.; Pilgd.; Skjørbæk,
Huse; Dubgde., 2 Gde. (i en Dal „Rom Dubbe“); Roesgde., 2 Gde.;
Munkhave, Huse; Overby, 4 Gde. med Huse; Romby, 4 Gde. med Huse;
Nørre-Ravnsbæk, Gd.; Anneksgd.; Kvistgde., 2 Gde.; Ørs, 3 Gde.

Rom S., een
Sognekommune med
Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands-
og Folketingskr. som
dette samt 5.
Udskrivningskr.’ 191. Lægd.
Kirken tilhører
Sognebeboerne.

Rom Kirkes Syddør.

Den anselige Kirke, der
i Middelalderen var
Fjerdingskirke, bestaar af Skib
og Kor med halvrund Apsis
samt Taarn mod V. Skib
og Kor, med flade,
perlemalede Lofter, og Apsis,
med oprindl.
Halvkuppelhvælv., ere fra romansk
Tid (Beg. af 13. Aarh.) af
tilhugne Granitkvadre
baade ind- og udvendig (Apsis
er dog af raa Granit, da
denne Del har været
bestemt til at pudses og
dækkes med Kalkmalerier,
hvoraf endnu ses Rester i 7
svagt ophøjede Medailloner.
som have dannet Glorier om
Englehoveder) paa
Dobbeltsokkel. Paa begge Sider af
den store Korbue er der en
Alterniche, hvoraf den sydl. er gennembrudt som Opgang til Prædikestolen. Begge
Døre ere bevarede; Syddøren, hvis Overligger og nederste Karmsten ere prydede med
karakteristiske Skulpturer, benyttes endnu (paa tværs af den ene Karmsten sidder
desuden et Mandehoved). Flere oprindl. Vinduer ses. Apsis har 3 Lysaabninger,
to cirkelrunde, den midterste oval. Bygningen er i Tidens Løb undergaaet store
Forandringer (ved Kongebr. af 15/3 1643 paalægges det de andre Kirker i Stiftet at
bidrage til Kirkens Reparation, da den er „meget bygfældig“); bl. a. ere
Ydermurene flere Gange omsatte, men saa slet, at de ere meget brøstfældige. I Slutn.
af Middelalderen tilføjedes Taarnet (som har været meget højere end nu) af Granit
fra den nedbrudte Vestgavl og af røde Munkesten; Taarnrummet, der er Forhal og
har fladt Loft, har været bestemt til at hvælves (om det er sket, kan ikke afgøres);
den anselige, halvrunde Bue, der førte ind til Skibet, er nu tilmuret, med en Dør i.
Apsis, der en Tid har været Begravelse (bl. a. for Præsten Jens Høst, † 1671), er
nu Sakristi, ved en Bræddevæg skilt fra Koret. Den anselige, udsk. Altertavle, fra
15. Aarh. (Topstykket er senere), har i Midtpartiet Korsfæstelsen (med et senere Maleri
af Christus) m. m., paa Fløjene Apostlene. Alterstagerne ere skænk. 1639 af Jak.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>