Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rom Sogn (Skodborg Herred) - Bøvling Sogn (Skodborg Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grubbe og Ingeborg Kruse. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra senere
Renæssancetid. I Sakristiet en kat. Skriftestol. Malmlysekrone fra 1862. Klokken, uden
Indskr., er meget gammel. — Paa Kirkegaarden, hvor der findes en Gravhøj, ligge
3 gamle Ligsten, hvoraf to over Købmændene Christen Bodsgaard, † 1714, og Chr.
Hillerup, † 1772. I Løffler, Kirkeb. S. 96 findes en Grundplan af Kirken.
Ørs (gml. Form: Ørsse) var en Hovedgaard, der 1439 ejedes af Peder Arstsen,
1455 af Jep Pedersen; 1520 nævnes Christen Mørck, 1551 Mads Mørk i Ø.; 1608
var den en jordegen Bondegd., som Kongen da skødede til Frands Nielsen Munk,
hvis Enke Fru Mette Thomesd. Orning 1637 solgte den til Jak. Grubbe til Kabbel;
1655 forpagtede Laurids Lunov Gaarden af Hr. Oluf Parsberg og Steen Bille, hvilke
endnu 1661 hver ejede en Halvpart af Ø. (da i alt 30 Td. H.); den ene Del med
andet Gods blev 1662 af Otte Pogwisch skødet til Korfitz Ulfeldt (1665 fik Mogens
Rosenkrantz til Glimminge kgl. Skøde paa Halvparten af Ø.) og solgtes 1670 af
Morten Timmermand til Henrik Ruse, hvorved den kom under Rysensteen; den
anden Del blev 1662 af Steen Bille skødet til Fru Dorthe Daa, Gregers Krabbes
Enke, og hørte derefter til Kabbel. Endnu i Slutn. af 18. Aarh. var Ø. delt mellem
de to Gaarde. Man mener at kende den gamle Gaards Plads i en Engbund, hvor
man har fundet Egepæle.
Rom var før et eget Pastorat, men ved Reskr. af 12/10 1670 bevilgedes, at det
skulde være Anneks til Lomborg, da de to Præster kun daarligt kunde leve af de
ringe Sogne.
Ved N.-Romby er der fredlyst 2 anselige Gravhøje, ved Mellem-Overby 1, ved
Ø.-Overby 1 og i Kappelhede 1 (Fladhøj).
Bøvling Sogn omgives af Annekset Flynder og Lomborg Sogn,
Vandfuld Hrd. (Ramme og Fjaltring S.), fra hvilket det til Dels skilles ved
Rysensteen Bæk og Ramme Aa, Nissum Fjord (her kaldet Bøvling Fjord)
og Nees Sogn, fra hvilket det skilles ved den fra Nissum Fjord
indtrængende Indfjorden, Tang Sø og den i Søen løbende Flynder Aa. Til
Sognet hører „Bøvling Klit“, den nordl. Del af den Landstrimmel, der skiller
Nissum Fjord fra Vesterhavet. Kirken, mod N. V., ligger 1¾ Mil S. V.
for Lemvig. De lavtliggende, jævne Jorder ere overvejende muldsandede
med Sandunderlag, nogle Steder lerede. Gennem det nordøstl. Hjørne gaar
Vem-Lemvig Banen.
Fladeindholdet 1896: 6564 Td. Ld., hvoraf 1910 besaaede (deraf med Rug
369, Byg 166, Havre 666, Boghvede 21, Bælgsæd 8, Spergel 11, Blandsæd til
Modenh. 295, Grøntf. 30, Kartofler 107, andre Rodfr. 235), Afgræsning 1509,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 1544, Have 40. Skov 69, Moser 40, Kær og Fælleder 141,
Hegn 6, Heder 466, Flyvesand m. v. 692. Veje og Byggegr. 132, Vandareal m. m.
15 Td. Kreaturhold 1898: 331 Heste, 1663 Stkr. Hornkv. (deraf 868 Køer),
1322 Faar, 1085 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 239 Td.; 62
Selvejergaarde med 199, 127 Huse med 32 Td. Hrtk. og 80 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1901: 1507 (1801: 456, 1840: 625, 1860: 792, 1890: 1286), boede
i 291 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 88 levede af immat. Virksomhed, 777 af Jordbr.,
8 af Gartneri, 75 af Fiskeri, 211 af Industri, 16 af Handel, 36 af forsk.
Daglejervirks., 74 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet: Bøvling Kirke (c. 1300: Bifling, 1347: Bøuelingh, c. 1350
og 1360: Byflingh) med Præstegaard, Byen Bøvlingbjærg med
Valgmenighedskirke, Præstebolig (Lillebjærg), Skole, Friskole, Missionshus,
Forsamlingshus, privat Sygehus, Apotek, Lægebolig, Dyrlægebolig, Sparekasse (opr.
1881; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 24,050 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef.
2781 Kr., Antal af Konti 206), Andelsmejeri, Købmænd, Haandværkere,
Kro og Telefonst. Faare, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Kro.
Hovedgaarden Rysensteen har 16 Td. H., c. 450 Td. Ld.; til Gaarden
Teglværk. Vester-Rysensteen, Gd.; Høvsøre, Gde. og Huse; Smørpøt,
Gd.; Lykke, Gd.; Gadkjær, 2 Gde. med Huse; Fjordside, Gd.; Kølhede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
