- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
635

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønder-Bork Sogn (Nørre-Horne Herred) - Nørre-Bork Sogn (Nørre-Horne Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sognet og den sydl. Del af Fjorden er ved Vandflod og Sandflugt undergaaet store
Forandringer, navnlig fremkaldte ved Nyminde Gabs Vandring mod S. (se S. 458). Hen
ved Midten af 17. Aarh. var Gabet omtr. lige V. for Skjern Aas Udløb, mellem
Havrvig og Bjerregaard paa Holmslands Klit; Vandet havde da langt lettere Adgang
gennem det brede Gab, der gik lige i Retning V.-Ø., og kunde gøre stor Skade paa
Engene ved Fjorden, særlig her i Sognet. Men efterhaanden som Gabet vandrede
mod S., adskiltes det tidligere Klitland „Tippeland“ fra Holmslands Klit og
forvandledes til en Halvø, Tipperhalvøen, som nu begrænses mod V. af Nymindestrømmen,
mod S. af Anerbjærge og en Indskæring fra Gabet, „Gødelen“ (Navnet paa Halvøen
forekommer første Gang som „Thip Fiskerleje“ i Lensregnskaberne fra 1581-82 over
Riberhus; om Tippeland nogensinde har været beboet, vides ikke; Fiskerne have dog
vel i alt Fald haft deres Hytter her som andre Steder paa Jyllands Vestkyst).
Havvandet brød nu ind og underminerede og bortskyllede Klitterne, hvorved Arealet
forvandledes til en jævn, fast Sandflade, hvor Sandflugten snart fik frit Spil i 18.
Aarh. og naaede ind over S.-Bork Marsk. Til Værn mod Vand og Sand opførte
Beboerne Diger (af Staver, Tang og Lyng) og plantede Hjelm, Midler, der viste sig
virksomme; dog var der endnu voldsom Sandflugt ved Slutn. af 18. Aarh. De første
Forsøg paa Digeanlæg og Plantning af Hjelm foretoges af Amtmd. Chr. Teilmann i
Beg. af 18. Aarh. for at værge S.-Bork Marsk; ved 1760 toge Beboerne for Alvor
fat paa Plantning af Hjelm, og da dette ikke viste sig tilstrækkeligt, greb man atter
til at opføre Diger; det første opførtes 1792 („ældste Værn“), og der fortsattes til
1829 („gamle V.“ 1795, „nye V.“ 1801, „nyeste V. 1806 osv.). Disse Diger sammen
med Klitternes Beplantning førte til Maalet: Sandflugten paa Tipperhalvøen
standsede helt, tilmed da Fjordens Vandspejl steg ved Gabets Vandring mod S., saa at
Fladerne mere til Stadighed kom under Vand. Havvandet afsatte paa den jævne
Sandflade — foruden Salt, som en Tid gav Beboerne et ret anseligt Udbytte — et tyndt
Lag fedt Dynd, Klæg, paa hvilket der med Tiden dannede sig Vegetation i smaa
Tuer af stride Græsarter som Harrild (Juncus Gerardi) og Fjorin (Agrostis alba),
og disse sammen med andre Marskplanter fæstede efterhaanden Dyndlaget, saa at
der kunde danne sig et sammenhængende Græstæppe over Fladerne, som
forvandledes til ganske lavtliggende, aldeles jævne, frugtbare Marskenge med enkelte
tilbageblevne Klitpartier, dels samlede, som Bjaalund Klit, dels isolerede i Engene, som
Store og Lille Mjøl (ɔ: Mile). Efterhaanden som Fladerne mindre overskylledes af
Havvandet, ophørte den egentlige Marskdannelse, og Saltplanterne gav Plads for
andre Arter („Opgrøde“). Hvornaar disse Enge ere opstaaede, kan ikke bestemt
siges, men tidligst, vistnok over Midten af 18. Aarh., dukkede de op paa den nordl.
Del af Halvøen; i Beg. af 19. Aarh. siges alle Engene at give rig Afgrøde. Halvøen
deles nu i økonomisk Hens. i Tipperne, den nordligste Del (1876: c. 820 Td. Ld.),
som tilhører Staten, der tog dem i Besiddelse mellem 1769 og 1777, samt Bjaalund
og Værneengene (1896: tils. 2150 Td. Ld.); Bjaalund tilhører Beboerne i S.-Bork
Sogn; den nordl. Del af Værneengene, „Hartkornsværnet“, tilhører alle Ejere af
ufrit Hrtk. i N.-Horne Hrd., den sydl. Del, „Dagslætværnet“, alle Lodsejere i S.-Bork
Marsk. Udbyttet af Tipperne (Høslæt og Eftergræsning) var 1860-95 gnmstl. aarl.
15,975, af Bjaalund og Værneengene 17,915 Kr. Nordligst paa Halvøen ligger
Tipperhuse, Bræddehytter til Nattekvarter for Høstfolkene, og en lille Baadehavn. — I
geogr. Hens. deles Halvøen i Tipperne, Stenpold, Langpold, Skidenbugt, Bjaalund,
Ny Værn og Gammel Værn. Rundt om Halvøen ligge Øer, som Anholt, Fuglepold,
Adamspolde, Tippepolde og Bjaalund Polde, der alle have samme Beskaffenhed som
Halvøen. Paa Halvøen findes et rigt Fugleliv, navnlig af Vadefugle, som have deres
Rugepladser her om Sommeren; de ere fredede. (Om Halvøen se Rambusch, Ringkjøbing
Fjord, særlig S. 6 og 160 flg.).

Nørre-Bork Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til S.-Bork, omgives
af dette, Ringkjøbing Fjord, Hemmet og S.-Vium Sogne. Kirken, mod V.,
ligger c. 4 Mil S. for Ringkjøbing. De lavtliggende, jævne Jorder ere sandede
og muldede med Sand til Underlag; en Del Marskenge; lidt Hede mod Ø.

Fladeindholdet 1896: 2616 Td. Ld., hvoraf 642 besaaede (deraf med Rug
171, Byg 111, Havre 238, Boghvede 29, Blands. til Modenh. 41, Kartofler 41, andre
Rodfr. 9), Afgræsn. 626, Høslæt, Brak, Eng m. m. 552, Have 10, Moser 29, Kær
og Fælleder 126, Heder 589, Veje og Byggegr. 42 Td. Kreaturhold 1898: 124
Heste, 706 Stkr. Hornkv. (deraf 401 Køer), 943 Faar og 207 Svin. Ager og Engs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0667.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free