- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
636

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nørre-Bork Sogn (Nørre-Horne Herred) - Hemmet Sogn (Nørre-Horne Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hrtk. 1895: 128 Td.; 42 Selvejergde. med 105, 54 Huse med 22 Td. Hartk. og
8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 483 (1801: 304, 1840: 348, 1860:
466, 1890: 463), boede i 101 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede
af immat. Virksomhed, 323 af Jordbr., 6 af Fiskeri, 62 af Industri, 6 af Handel,
4 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Nørre-Bork (Vester-, Øster-, Sønder-, Nørre- og
Midtby) med Kirke, Skole, Købmandshdlr. og Mølle; Holmen; Tangsig.
Magaarde; Grubbesholm, Gd.

N.-Bork, een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr. 15.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den uanselige Kirke, indviet til St. Anna, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod
V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa
Sokkel med Skraakant. Korbuen, begge Døre og et Par Vinduer (Nordd. og
Vinduerne tilmur.) ere bevarede. Senere tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har
Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af Mursten,
og Koret fik Hvælving, medens Skibet beholdt Bjælkeloft. Et Sakristi nedbrødes
1821. Altertavle og Prædikestol i yngre Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont.
De øverste Stolestader bære Jak. Grubbes og Ingeborg Kruses Navnetræk, Vaabener
og Aarst. 1652. Ligsten over Herredsfoged Las Lauridsen, † 1650, og Hustru, og
over Godsforvalter Henr. Pflug paa Grubbesholm, † 1709, og dennes Svigersøn Isach
Klit, † 1711, — Kirken siges at være flyttet 2 Gange paa Grund af Stormflod.

Nørkjærgaard ejedes 1645 af Jak. Grubbe, der af en Del af dens Tilliggende
1651 oprettede Grubbesholm. Begge Gde. tilfaldt efter hans Død 1655 hans
Halvbrødre Erik og Niels Kruse; den første udkøbte 1656 sin Broder af begge Gde.,
men maatte selv 1661 gaa fra dem. Grubbesholm overtoges af Ærkebiskop Hans
Svane, Nørkjærgd. af Landsdommer Willum Lange og Mag. Hans Rosenberg i Ribe,
hvilke snart solgte dem begge til Landsdommer Jens Lassen († 1706), der lagde
Nørkjærgd.’s Jorder (nu Holmen Gde.) ind under Grubbesholm og nedbrød den sidste
af Bygningerne 1675. Nørkjærgd., der laa paa en lille Holm, omgivet af Grave og
Volde (Resterne af dem nedbrødes 1735-36, men Sporene ses endnu), skal være
forladt paa Grund af Vandflod. Grubbesholm ejedes derpaa af Jens Lassens Søn,
Kommandør Hans Lassen, † 1718, hvis Enke ægtede J. Ph. Hagedorn (se III S. 486),
som 1728 skødede ¼ af G. (53, Tiender 39 Td. H. og Gods) til Kaptajnlieutn. Jak.
Tommerup; han solgte 1732 denne Fjerdedel til Kancellir. Fr. Hein († 1751), som
1731 ved Indførsel hos Kapt. Fr. Lassen havde faaet ¾ af G. Hans Enke, † 1760,
testamenterede Gaarden til sin Broder Oberstlieutn. Preben Brahe til Hvedholm,
som s. Aar solgte den med Gods og Hemmet Kirke (i alt 287 Td. H.) til
Hovbønderne i N.-Bork for 18,000 Rd. C. De bortsolgte en Del af Godset og fik selv Skøde
paa G. og Gods (33 og 95 Td. H., heri medregnet Nørkjærgd., 20 Td. H.), udstykkede
Gaarden og solgte 1/6 af den, Hovedparcellen, med Nørkjærgde. og nogle Huse til
Didr. Meiner, senere Birkedommer. Han solgte Hovedparcellen til Niels Hansen til
Lønborggd., til hvilken G. hørte, indtil Kapt. N. Jermiin solgte den 1796.

Magaard ejedes 1589 af Jfr. Edel Kaas.

N.-Bork var et eget Pastorat, indtil det 1631 annekteredes til S.-Bork, ifl.
Andragende fra Præsten i S.-Bork 1629, „siden den store Vandflod overgik“. Filologen
og Kemikeren Ole Borch, † 1690, er født 1626 i N.-Bork Præstegaard.

Hemmet Sogn omgives af Annekset S.-Vium, N.-Bork Sogn, Ringkjøbing
Fjord og Lønborg Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 4 Mil
S. S. Ø. for Ringkjøbing. De lavtliggende, noget bølgeformede Jorder ere
sandede og sandmuldede; mod Ø. en Del Hede. Gennem Sognet løber fra S. Ø. til
N. V. Hemmet Bæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Tarm til Nørre-Nebel.

Fladeindholdet 1896: 4482 Td. Ld., hvoraf 925 besaaede (deraf med Rug
306, Byg 152, Havre 298, Boghvede 80, Spergel 18, Blands. til Modenh. 4, Grøntf.
8, Kartofler 52, andre Rodfr. 6), Afgræsn. 1117 , Høslæt, Brak, Eng m. m.
848, Have 13, Skov 35, Moser 21, Kær og Fælleder 72, Hegn 4, Heder 1391,
Veje og Byggegr. 56 Td. Kreaturhold 1898: 169 Heste, 884 Stkr. Hornkvæg
(deraf 486 Køer), 1084 Faar og 329 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 132 Td.;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0668.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free