Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarre Sogn (Skads Herred) - Sneum Sogn (Skads Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Overgangsstil, med Udhugninger. Prædikestol i Renæssancestil fra 1618.
Stolestader fra 1582. Udslidt Ligsten over Jep Olufsen Tranberg, † 1620, og Niels Lavesen
samt deres Hustru. Klokken, uden Indskr., er fra den senere Middelalder. (Om Kirken
se J. Helms, D. Tufstensk. S. 168 og T. 67-69).
I Sognet døde 1669 af Pesten 94 Mennesker. — Om Sognehist. se S. 751.
Mellem Aarre og Gunderup er der 1892 undersøgt en meget stor Gravplads
fra den ældste Jærnalder; oprindl. bestod den sikkert af henved 1000 smaa,
ganske lave Tuer, men omtr. ¾ var forlængst sløjfet. Hver Tue dækkede over et
Lerkar med brændte Ben. — Ved Gunderup er der fredlyst en anselig Gravhøj.
Sneum Sogn (hvoraf en Del hører til Gjørding Hrd.) omgives af
Annekset Tjæreborg, Skads og Nykirke Sogne, Gjørding Hrd. (Bramminge,
Hunderup og Darum S.) og Vesterhavet (Fanø Bugt). Kirken, noget sydl.,
ligger c. 2¾ Mil S. S. Ø. for Varde og 1¾ Mil Ø. S. Ø. for Esbjærg.
De lavtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandede og sandmuldede med
store Enge langs Kysten (som ved Stormflod staa under Vand) og Sneum
Aa, som løber gennem Sognet og danner en Del af Østgrænsen mod Gjørding
Hrd.; Nordgrænsen dannes af Gummesbæk, der falder i Sneum Aa. Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Varde til Ribe og Lunderskov-Esbjærg Banen.
Fladeindholdet 1901: 3736 Td. Ld., hvoraf 1199 besaaede (deraf med Rug
311, Byg 130, Havre 461, Boghvede 73, Blands. til Modenh. 48, Grøntf. 11,
Kartofler 85, andre Rodfr. 80), Afgræsn. 1347, Høslæt, Brak, Eng m. m. 905, Have 15,
Skov 10, Moser og Kær 80, Heder m. v. 105, Veje og Byggegr. 72 Td. Kreaturhold
1898: 197 Heste, 884 Stkr. Hornkvæg (deraf 514 Køer), 820 Faar, 276 Svin og
15 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 199 Td.; 57 Selvejergde. med 154, 67
Huse med 23 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 664
(1801: 359, 1840: 423, 1860: 517, 1890: 620), boede i 133 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 45 levede af immat. Virksomned, 470 af Jordbr., 56 af Industri, 13
af Handel, 1 af Daglejervirks. og 35 af deres Midler.
I Sognet Sneum Kirke (c. 1340: Snethum, Snethom, Sneom), ved Sneum
Aa, og Byerne: Allerup (1342: Aldrop) med Præstegd., Skole og
Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 43,678 Kr., Rentef.
4 pCt., Reservef. 5461 Kr., Antal af Konti 200) samt Bro over Aaen til
Darum; Spøttrup; Opsneum med Skole; Tømmerby med Skole; Terpager
(de to sidste under Gjørding Hrd.). Hovedgaarden Sneumgaard har
17 Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 42 Eng, 16 permanent Græsning, Resten
Ager; til Gaarden hører en Laksegaard, hvor der drives Lakse- og
Aalefiskeri. Endrup-Posthus, Gæstgiveri, ved Landevejen; m. m.
Sneum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skads og
Ribe Hrdr.’s Jurisdiktioner (Esbjærg), Varde Amtstue- og Esbjærg og Ribe
Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4.
Udskrivningskr.’ 36. og 16. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, der oprindl.
har haft Apsis, som allerede er nedbrudt i Middelalderen, ere fra romansk Tid af
Tuf og Granit paa Sokkel dels med Skraakant, dels med Hulliste; paa Nordsiden
Lisener og Rundbuefrise. I den senere Middelalder fik Skibet 3 Hvælvinger, Koret
1 (den eneste helt hvælv. Tufstenskirke i Omegnen af Ribe), og Taarnet, af Mursten
med hvælv. Underrum, tilføjedes (paa Vestmuren: 1772). Ved en Restauration 1891
(Arkitekt: Estrup) ombyggedes Koret, Skibet istandsattes, og et Vaabenhus mod S.
nedbrødes, medens Taarnrummet blev Forhal. Flere oprindl. Vinduer. Ny Altertavle
med Krucifiks, opsat 1891; den gamle Tavle, med et Maleri (Nadveren), hænger i
Skibet. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil med Aarst. 1604.
Orgel fra 1901. Paa Nordvæggen et Træbillede af Madonna. I den tilmur. Syddør
en Dør med middelalderlig Jærnbeslag. Epitafium over Præsten Venzel Galthen,
† 1736. Klokken, med Minuskelindskr., er fra 1443. (Om Kirken se J. Helms, D.
Tufstensk. S. 144-47 og T. 33-35).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
