Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sneum Sogn (Skads Herred) - Tjæreborg Sogn (Skads Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sneumgaard er oprettet i Beg. af 17. Aarh. af Fr. Munk til Krogsgd. og Oksvang;
derpaa ejedes den af Peder Lange til Kjærgd., som 1638 solgte den til Wenzel
Rothkirck til Krogsgd., hvis Døtre 1668 skødede den (84 Td. H.) til Oberst Joach.
Schack til Bramslykke og Kjærstrup, † 1700; hans Søn Niels Rosenkrantz S., † 1731,
overtog den (87, Tiender 130, Kirkegods 22, Gods 331 Td. H.) 1716 for 25,667 Rd.,
og hans Søn Gehejmerd. Joach. Otto Schack-Rathlou († 1800) skødede den 1758 (i
alt 575 Td. H.) til Biskop Peder Hygom, der købte den for Sønnen Justitsrd. Jak. Hygom,
som 1770 skødede den til Hans Erik Saaby til Brandtbjærg, † 1776; han skødede
den (87, Bøndergods 152 Td. H.) 1774 til Enke efter Byskriver i Varde Rasmus
Øllgaard, og hendes Arvinger solgte den 1777 (Bøndergods 207 Td. H.) til hendes
Søn Niels Rasmussen Ø., † 1783; hans Enke bragte den 1784 til sin 2. Mand Hak
Kampmann, som bortsolgte Bøndergodset og 1809 efterlod den til Sønnen Niels
Øllgaard K., † 1828, hvis Enke 1836 solgte den for 32,000 Rd. til cand. jur. A.
Mussmann, som 1856 solgte den for 64,000 Rd. til Danielsen, † 1866, hvorpaa den
solgtes for 55,000 Rd. til H. Busch; han udstykkede den og solgte de 17 Td. H. for
130,000 Kr. 1875 til den nuv. Ejer H. P. Hansen. — Den nuv. Hovedbygning,
1 Stokv. af Grundmur, er opf. 1882. Den første Bygning, som vist ikke har haft
Grave, afbrændtes i Svenskekrigen 1659 (i Haven er der i 1. Halvdel af 19. Aarh.
fundet Mursten); den anden opførtes vistnok lige efter.
Præstegaarden laa indtil 1621 i Sneum, da Kongen mageskiftede den til Fr.
Munk til Sneumgd. for en Gaard i Allerup, der siden har været Præstegaard.
Tjæreborg Sogn, Anneks til Sneum, omgives af dette, Skads og Jerne
Sogne samt Vesterhavet (Fanø Bugt). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger
1¼ Mil Ø. S. Ø. for Esbjærg og 2½ Mil S. S. Ø. for Varde. De
lavtliggende, mod N. noget bakkede Jorder ere sandede og sandmuldede med
en Del Enge. Gennem Sognet gaar Lunderskov-Esbjærg Banen.
Fladeindholdet 1901: 3598 Td. Ld., hvoraf 1290 besaaede (deraf med Hvede
3, Rug 330, Byg 143, Havre 477, Boghvede 75, Bælgsæd 5, Frøavl 8, Blands.
til Modenh. 32, Grøntf. 11, Kartofler 115, andre Rodfr. 91), Afgræsn. 943, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 690, Have 20, Moser og Kær 112, Heder m. v. 478, Veje og
Byggegr. 62, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 186 Heste, 784 Stkr.
Hornkv. (deraf 533 Køer), 923 Faar, 309 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk.
1895: 183 Td.; 49 Selvejergde. med 108, 144 Huse med 52 Td. Hrtk. og 24
jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 887 (1801: 487, 1840: 605, 1860: 739,
1890: 725), boede i 188 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 60 levede af immat.
Virksomh., 461 af Jordbr., 101 af Industri, 40 af Handel, 5 af Skibsf., 1 af
Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Tjæreborg (1292: Thierburgh, c. 1340: Tiarburgh,
Tyærburgh) med Kirke, 2 Skoler, Forsamlingshus (opført c. 1890),
Købmandshandel, Kro og Jærnbanestation. Samlinger af Gde. og Huse: Tjæreborgvad,
Tjæreborgmark, Tradsborg, Krogsgaardmark med Skole, Klintholm.
Roborghus, tidligere vigtig Udskibningsplads for Baade, med Købmandshdl.,
Kro og Toldassistentbolig. Hovedgaarden Krogsgaard, med Vejr- og
Vandmølle, har c. 10 Td. H., c. 170 Td. Ld., hvoraf 40 Eng og 130 Ager,
desuden nogen Hede og Mose; 2 Huse. Tremgaard, m. m.
Tjæreborg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’
35. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre og Tuf, det sidste i en
Del af Skibets Nordside, som har Rundbuefrise og Lisener, paa profileret
Granitsokkel. Flere oprindl. Vinduer ses tilmurede. Skibet er i senere Middelalder forlænget
mod V., ligesom det hvælv. Taarn (paa Sydsiden: 1767, restaur. 1891) tilføjedes af
Mursten. Vaabenhuset, af Mursten, er opf. fra ny c. 1891. Udsk. Altertavle i
Barokstil; i Midtpartiet Nadveren; over Tavlen to legemsstore Træfigurer, Maria med
Barnet og St. Clemens (?), fra en katolsk Altertavle; ved Siderne de 12 Apostle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
