Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - VI. Peter. † 1226
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forbundne med anselige Udgifter i Rom. At dette imidlertid lige fra
Begyndelsen af har været Tilfældet, er dog vistnok ganske utvivlsomt.
En Gave til Ordinator var ældgammel kirkelig Skik, og Gaven var
forlængst bleven til Pligt. For at hente et Exempel fra et andet
nordisk Land, anføres det udtrykkeligt som en enestaaende Undtagelse,
at Absalon, da han blev Eskils Eftermand i Lund, blev fri for at
betale[1], og det uagtet de danske Erkebisper endnu ikke, saaledes som
de norske, vare forpligtede til personlig at søge Pallium i Rom.[2] Ved
Lateranconciliet 1215 havde en nyvalgt Erkebisp af York maattet
betale sin Bekræftelse med 10 000 £, og da han ikke kunde gjøre
Udvei til Pengene paa anden Maade, været nødt til at laane dem —
hos pavelige Aagerkarle![3] Men det er vistnok i høi Grad sandsynligt,
at en Provision var endnu kostbarere end en simpel Confirmation, og
at Peter derfor har maattet angribe „St. Olafs Penge“ haardere, end
Forgjængerne.
Imidlertid varede det ikke længe, inden Kongen kom til at føle
sig misfornøiet med Peter, medens Skule og hans Venner fik al Grund
til at finde sig tilfredse med den Mand, hvem de i Begyndelsen havde
udskjældt for en Bedrager. Peter og Skule bleve de bedste Venner, ja
de begunstigede endog i Forening den bortrømte Sigurd Ribbung[4] og
vilde have Kongen til at modtage dennes Forligstilbud. Haakon lod
dem mærke sin Vrede i et skarpt Brev (1226), medens Erkebispens
Frænde, Erling Ljodhorn, der siden efter Skules Fald blev Munk i
Tautra, gjorde den cyniske Bemærkning, at det ikke var at undres
paa, „at Erkebispen svigtede noget i sin Troskab, thi det følger os
alle, som er komne af Standale-Ætten, at vi ikke er ganske at lide
paa.“ Senere ud paa Aaret udeblev Erkebispen fra et med Kongen
aftalt Møde i Bergen, da han havde Nys om, at denne var kommen i
Besiddelse af Breve, compromitterende for ham og Jarlen. Men hans
Tid nærmede sig allerede stærkt sin Ende. Allerede 9de October 1226
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
