Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XII. Jon. (Johannes II.) 1268—1282
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jons Hjemreise fra Conciliet blev meget haard og uheldig og skal
have medtaget et halvt Aar. Underveis led han efter sin egen
Beretning Skibbrud. Han naaede først i November 1274 frem til Bergen,
medbringende som Gave til Kongen fra Philip III af Frankrige den
berømte Reliquie spinea corona.[1] Han maatte derfor siden gjøre Paven
sin Undskyldning, for at hans Reiser som Collector havde gaaet i
Langdrag, og Paven erkjendte Gyldigheden heraf ved Brev af 6 Dec.
1276.[2] Men med disse Reiser toges det saa alvorligt, at Jon siden
(1279) endog maatte skaffe sig Dispensationsbreve, fordi han ikke kunde
indlade sig paa at reise til Grønland og andre „Oceanets Øer“.[3] Jon
kom, skjønt han neppe har ladet det mangle paa Nidkjærhed, aldrig
saavidt, at han fik indsendt noget Pengebeløb til det pavelige
Kammer, men havde deponeret det indkomne ved sin Domkirke og hos
sine Collectorer.[4]
Men hvad angaar den omtalte Overenskomst i Bergen, fandt selv
Kong Magnus, at de pavelige Tillæg vare for drøie, og det Hele kom
derfor til at gaa tilbage igjen, saa at nye Underhandlinger maatte
begynde, og man enedes om ikke at søge pavelig Bekræftelse paa en ny
Overenskomst. En saadan sluttedes i Tønsberg 9 August 1277.[5]
Denne saakaldte compositio (sættargerd) gik i Hovedsagen ud paa, at
Privilegierne af 1164 endelig frafaldtes, at Lægmænd aldrig maatte
paadømme kirkelige Sager, idet den canoniske Rets Gyldighed erkjendtes,
dog med Adgang for Kongen til Del i geistlige Pengebøder, at kongelig
Patronatsret til Kirker opgaves, at Bispe- og Abbedvalg skulde
foregaa paa canonisk Viis, dog saa at Kongen fik Adgang til at
protestere mod ham ubehagelige Candidater, at hele Geistligheden fritoges
for personlig Kongetjeneste og for at betale Leding. Af særlig
Interesse for os er Bestemmelsen om de biskoppelige Kirkefyrsters Hird.
Erkebispen fik Ret til at holde hundrede Mand, af hvilke nogle
(Antallet er ikke angivet og han har altsaa selv kunnet bestemme det)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
