Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXVI. Olaf III. (1523—1537)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
øvrige,[1] sattes saa i Fængsel paa Tautra. Nils Lykke, hvem Erkebispen
en Tid havde holdt fast paa Stenviksholm, kom under gaadefulde
Omstændigheder af Dage (skal være bleven røget ihjel) ved samme Tid.
Skylden for Vincents’s og Nils’s Drab væltedes siden almindelig paa
Erkebispen selv, og dennes Frænde Christopher Throndssøn skal have
havt væsentlig Andel i det mindste i Vincents’s Udgang af Livet.
Der tales ogsaa om tumultuariske Begivenheder i Byen, Almuen skal
i Skarer have indfundet sig i Byen og forlangt strenge Forholdsregler
mod Rigsraaderne, og et Brev blev udstedt herom i den thrønderske
Almues Navn til Indbyggerne i Bergen.
Det Visse er, at nu var Norges Rigsraad sprængt og dødt, og
Erkebispen forsøgte da at gjøre sig til hele Landets Herre for at kunne
overgive det til Christiern II’s Svigersøn. Han udsendte to smaa
bevæbnede Hobe, den ene under Christopher Throndssøn for at tage
Bergenhuus, den anden under Einar Tjeld for at tage Akershuus. Begge
Foretagender mislykkedes fuldstændig. Nu indlod Olaf sig i
Underhandlinger med sine Fanger paa Tautra, forligte sig med dem i April
1536 og satte dem i Frihed, mod Forpligtelse til at holde Len og
Slotte til Rigets, Erkebispens og Rigsraadets Haand og kun vælge den
til Konge, som Rigsraadet vilde have. Men denne Forpligtelse fik ingen
Betydning, da den, det egentlig kom an paa, Esge Bilde, holdt fast ved
Christian III, og inden Udgangen af 1536 vare foruden Olaf selv
Biskopperne Mogens af Hamar og Hoskold af Stavanger omtrent de Eneste,
som ei erkjendte den danske Konge. Kjøbenhavns Overgivelse (29 Juli
1536) havde afgjort dennes Seir og foreløbig betaget Pfalzgreven og
hans Velyndere, Keiseren og den burgundiske Regjering, Haabet om
at gjøre sig til Herrer i Norden. Derpaa var efter Christian III’s
Statskup og dets Godkjendelse ved Herredagen i Kjøbenhavn den catholske
Kirke i Danmark falden, og Norge bestemt til Undertvingelse.
Erkebiskoppens Time var derfor kommen, og der var ikke Tale
for ham om at holde sig længere i Throndhjem, end Vinteren over.
Saasnart Vaaren kom, maatte han vente at blive angreben. Han
besluttede derfor at flygte til Nederlandene, og den burgundiske Regjering
sendte ham Skibe til Reisen. For ikke at drage tomhændet afsted og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
