- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
23

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Alexander Bugge: Nidaros's Handel og Skibsfart i Middelalderen - II. Nidaros’s handel i det 12te og i første halvdel af det 13de aarhundrede - III. Handelsforhold i Nidaros i middelalderens sidste tid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der fra Nidaros blev udført jern til Bergen. Der var i middelalderen og
i begyndelsen af den nyere tid ikke saa liden jernindustri i Trøndelagen,
nok til at forsyne ogsaa andre dele af landet. I regnskaber fra
Bergens Kongsgaard fra begyndelsen af det 16de aarhundrede tales der
saaledes ofte om „Trondhjemsjern“.[1] Det har dog sikkerlig ikke været
andet end myrjern, som blev tilvirket i Trøndelagen, saa nogen i
økonomisk henseende særlig vigtig næringsvei kan denne industri neppe
have været.

Indover i landet var der ogsaa, som før nævnt, livlig samfærsel
og handel baade mod øst til Jemteland og Sverige og mod syd til
Østerdalen og Gudbrandsdalen. Ved 1300tallet var Nidaros utvivlsomt
Norges anden by baade ved folketal og rigdom. Dér boede
erkebiskopen med sin hofstat af geistlige og verdslige. Dér var domkirken
og Sanct Olafs Helligdom med valfartende skarer af troende endog fra
fjerne lande. Og rundt om laa Norges kanske frugtbareste og
folkerigeste egne.[2]

*





III.

HANDELSFORHOLD I NIDAROS I MIDDELALDERENS SIDSTE TID.

Det merkeligste træk i de norske kongers handelspolitik er deres
iver for at samle al handel i byerne. Dette var ogsaa ganske
naturligt. Thi i intet land har vel samfunds- og naturforholdene lagt
større hindringer iveien for udviklingen af et byliv end netop i Norge.
Lige fra Haakon Haakonssøns dage og langt ind i den nyere tid støder
vi atter og atter paa forbud mod bøndernes smaahandel indbyrdes
gaard og gaard imellem eller med fremmede kjøbmænd, mod
„fjordkjøb og landprang“, som det kaldtes. Al handel skulde foregaa fra
landet direkte til den nærmeste by. Retterboden af 1384 bestemte



[1] Huitfeldt-Kaas „Norske regnskabs- og jordebøger“ (se sagregisteret
under jern).
[2] Se f. eks. ledingsbestemmelserne i Gulatingsloven [N. G. L. I s. 104, Gl.
315], hvorefter Trønderne skulde yde meget mere end nogen anden landsdel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free