- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
127

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Jørgen Bjelkes Forberedelser for Krigen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Omstændighedernes Medfør var tilstaaet de tre Mænd, der i Øieblikket
beklædte de høieste administrative, juridiske og militære Stillinger i
Norge. De maatte endogsaa træffe Dispositioner over Kronens Gods
og frembyde dette til Salg for at kunne skaffe de fornødne Penge.[1]

Om den gamle Jens Bjelke heder det i Fortalen til Anders Hanssøn
Bernhofts i 1703 udgivne Bog om Vor Herres, Jesu Christi
Pines og Døds Historie
: „og især er det til hans Berømmelse at
ihukomme, da den Del af vort Fæderneland var i den høie Fristelse,
at det havde ingen Tilflugt til Landenes Fader, vor allernaadigste
Konge, men var overladt i Fiendens Haand, at da denne salig Herre
i Faders Sted med sine Breve fortrøstede og animerede Indbyggerne
til at hjælpe til og rive sig løs, hvilket og vel lykkedes.“[2]

Det kan være, at Kansleren har sendt private Skrivelser af dette
Indhold til sine personlige Kjendinger. Maaske sigtes der dog ved
disse Ytringer alene til de Opraab, der undertegnedes af ham og de
to andre nævnte Mænd. Udstedelsen af deslige Opraab blev nemlig
hurtig sat i Gang, og det er allerede omtalt, at et saadant, endnu
inden Udgangen af August Maaned, havde naaet helt frem til Romsdalen.


[1] Mellem Niels Trolles Indlæg i den famøse Proces mod Jørgen Løvenklo
(i det danske Rigsarchiv) findes i Afskrift følgende Kundgjørelse:

Efterdi der høiest Fornødenhed udkræver at have Penge og Proviant til
Militiens Underholdning, uden hvilket umulig enten at bringe Folket op eller
underholde det, og her nu vides ingen anden Raad til Saadant uden det Forslag, som
en Del af Kjøbstædernes Øvrighed og Borgere haver gjort, nemlig at pantsætte
af Kronens Gods til Løsen i Fremtiden, naar Gud vil give bedre Tider, hvorfore
de erbyde sig til at skaffe Proviant, Penge, Sølv, Guld og hvad de mere kunde
tilveiebringe, da have vi taget Saadant udi høieste Betænkende, efterdi vi ingen
Bud kan faa til vores allernaadigste Herre og Konning at erfare underdanigst hans
naadigste Villie derom, medens naar vi alting paa det Bedste overlægge og
eftertænke, saa befinde vi dog ikke andet end, at det er bedre at sætte straks en Del
ud til Pant af Kronens Gods end for Mangel af Penge og Proviant lade Militien
undergaa og det ganske Rige derover komme udi Fiendernes Hænder, og det
alt udi den Forhaabning, at den gode Gud som en Hævner over al Uret skal
stande vores naadigste Herre og Konge bi udi sin retfærdige Sag imod sine Fiender,
saa og hjælpe os, hans fattige, troe Tjenere efter sin guddommelige gode Villie,
derved at maintenere det Beholdne af dette Rige.

                Akershus d. 20 7br: Anno 1658.

        Niels Trolle.                         Jens Bjelke.                         Jørgen Bjelke.
[2] Mit Skrift om Jens Bjelke, S. 377. Hr. Hans Bernhoft var Sognepræst
til Opdal og maa være død ved Aar 1689. Som Bilag ved Guldalens
Fogedregnskab i Rigsarchivet findes en Klage fra hans Enke, dateret Opdals Prestegaard 17
Febr. 1690, over Boets daarlige Forfatning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free