Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Greven af Luxemburg syntes at spøge i
begges Hoveder i en Grad, som gjorde Magisteren
endnu mere urolig med Hensyn til deres
Konduite, og da Tateren nu sang Visen om igen
og med Forstaaelsens Blikke saa’ paa Baronessen,
skoggerlo denne, som om hun havde gjort en
rigtig Rævestreg, og da Sangen var tilende,
spurgte hun Magisteren, om han syntes om den.
Hvorpaa Magisteren svarede, at Jensen var en
stor og eminent Sanger, som fortjente at have
Plads i Kongens berømte Kapel. Derover blev
Tateren som besat og sang en anden Vise om
Uglspil, og da han havde endt den, reciterede
han uden at spørge om Forlov hele Æventyret
om Fortunatus med Lykkehatten. Magisteren
fandt Optrinet højst ulideligt, og han spurgte
sig selv, hvordan han kunde sidde roligt og høre
paa en indbildsk, men talentløs Gadegøgler. Han
rejste sig tilsidst og bød Godnat; hvorpaa
Selskabet brød op, og man fulgtes ad gennem
Haven. Af Bestyrerens og Baronessens dinglende
Bevægelser kunde det sés, at de var meget
overlastede, og da der var mange Ting at bære,
tilbød Magisteren sin Hjælp og tog Kredenskarret
og Kruset. Da man var kommet op i
Forstuen, aabnede Baronessen, glemmende alle
Forsigtighedsregler, sin Køkkendør og bad høfligt
Magisteren træde nærmere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
