Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
144
Joán, der hørte Prinsessens Ord, stirrede et
Øjeblik paa hende, og Ministeren sagde, paa én
Gang meget alvorligt:
— Det er meget sandt. Det er noget af
„Forbandelsen“ ved vor Tilværelse.
Men, fortsatte han i samme Tone, det
Land, man efter Evne tjener, spørger ikke om
Prisen, som dets Tjeneste koster os.
Joán sad endnu med sit Ansigt vendt mod
Ministerens Bord, mens de fine Rynker om hans
Øjne sitrede svagt.
Det er sandt, svarede Prinsessen: Men
jeg er meget lykkelig ved at Paul kan tjene
Rumænien ved at oprette Roesukkerfabrikker.
Aa, Fyrstinde, sagde Fru Benckendorf:
Det er ikke saa slemt, som De troer. Og des
uden vil vi da dø i Darmstadt. Naar min Mand
er tredsindstyve Aar, køber vi et Hus i „ Prin
sessens Allé“ og dyrker Asparges.
Det er min Kones Drøm, sagde Mini
steren.
Aa, hvor jeg kan forstaa det, sagde Fru
Bizot pludselig bag ved Fyrstinden: jeg har hel
ler ingen Glæde saa stor, som den, jeg har af
mine Artiskok i Le Bourg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
