Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
145
Ministerens Frue vendte sig, mens hun slap
sin Lorgnon, pludselig om mod Fyrstinden og
sagde sagte:
Men véd De, Fyrstinde, af den unge
Mand derhenne har jeg ondt.
Fyrstinden havde fulgt hendes Blik og ogsaa
hendes Øjne strejfede Joáns Ansigt, mens Fru
Benckendorf sagde:
Han er altsaa fattig?
Prinsessen svarede:
Aa, paa ingen Maade. Men jeg tror,
han bærer Sorg for sin Fader.
Joán havde hørt sit Navn og med en lidt
for brat Bevægelse bøjede han sig mod Henry
Collyett, der talte med Cellisten, og han spurgte:
Hvad fortæller Mr. Collyett Dem?
Cellisten, hvis meget lille Ansigt uafladeligt
skiftede Farve, sagde:
Mr. Collyett siger, at han sér alting,
Musæer og Ting, naar han rejser. Og jeg ser
siet ikke noget .... for man skal jo dog øve
sig, ikke sandt?
Joán smilede:
Henry ser saamæn heller ikke noget.
Han øver sig ti Timer og naar han kommer ned
Herman Bang. «n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
