Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 109
medens han saa sig omkring med et morderisk Blik — »naar
ingen sladrer af Skole.«
»Han vil kende os, saa snart han kaster Øjet paa os,« sagde
Parsons. »Et Blik paa dig vil være nok.«
»Sig til ham, at Dækket slog i Vejret og knaldede Tænderne
ud af Kæften paa jer,« grinede Louis. Han var den eneste, som
ikke var ude af sin Køje, og det jublede i ham, at han ingen
Skrammer havde til at fortælle, at han havde taget Del i
Nattens Arbejde. »Ja, vent bare, til han ser jer i Morgen, I Svende;«
klukkede det i ham.
»Vi siger, at vi troede, det var Styrmanden,« sagde én. Og
en anden: »Jeg ved, hvad jeg vil sige: at jeg hørte Slagsmaal,
sprang ud af Køjen og fik én paa Flaben for min Ulejlighed.
Kunde ikke se, hvem eller hvad det var, og langede én ud.«
»Og det var mig, der fik den, naturligvis,« faldt Kelly ind,
medens det for et Øjeblik klarede op i hans Ansigt.
Leach og Johnson tog ingen Del i Diskussionen, og det var
tydeligt at se, at deres Kammerater saa paa dem som Mænd, for
hvem det værste var uundgaaeligt, ja, at de betragtede deres
Stilling som ganske haabløs. Leach stod en Tid og hørte paa
deres Bekymringer og Bebrejdelser. Saa udbrød han:
»I plager mig! Nogle nette Hjælpere er I! Hvis I brugte
Munden noget mindre, og Hænderne noget mere, saa vilde han
have været færdig nu. Hvorfor kunde ikke én af jer skaffe mig
en Kniv, ja, en Kniv, da jeg raabte om det. I plager mig! Staar
her og klynker og klager, som om han vilde dræbe jer, naar
han traf jer. I ved forbandet godt, at det vil han ikke, Har
ikke Raad til det. Her kommer ingen Hyreagenter, og I ved,
han behøver jer i Forretningen; kan ikke undvære jer! Hvem
skal ro eller styre eller sejle, hvis han mister jer? Det er mig
og Johnson, der kommer til at betale for Musikken. Gaa nu i
Køjerne, og hold Kæft! Jeg skal have nogen Søvn.«
Jeg havde hele Tiden været klar over min egen vanskelige
Stilling. Hvad vilde der ske, naar disse Mennesker opdagede
mig? Jeg kunde ikke slaa mig igennem som UIf Larsen. Nu
lød Latimers Stemme ovenfra:
»Hump! Den Gamle savner Dem!«
»Har er ikke hernede!« raabte Parsons tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
