Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 JACK LONDON
»Jo, han erl« sagde jeg, idet jeg lod mig glide ud af Køjen
og gjorde mit Bedste for at tale roligt og kækt.
Matroserne saa bestyrtede paa mig. Der var stærk Frygt i
deres Ansigter og den Djævelskhed, som kommer af Frygt.
»Jeg kommer!« raabte jeg op til Latimer.
»Nej, du gør ikkel« raabte Kelly og traadte frem mellem
mig og Trappen, parat til at kvæle mig. »Din forbandede lille
Kryber! Jeg skal lukke Munden paa dig!«
»Lad ham gaal« befalede Leach.
»Ikke om det gjaldt Livet!« lød det vredt tilbage.
Leach forandrede ikke sin Stilling paa Køjekanten. »Lad
ham gaa, siger jeg!« genlog han; men denne Gang var hans
Stemme grov og haard.
Irlænderen holdt inde. Jeg gjorde Mine til at gaa forbi, og
han traadte til Side. Da jeg havde naaet Trappen, vendte jeg
mig mod denne Kreds af brutale og onde Ansigler, som stirrede
paa mig i Halvmørket. En pludselig og stærk Medfølelse kom
op i mig. Jeg huskede »Cockney«s Udtryksmaade: Hvor Gud
maa have hadet dem, at de skal plages saadan!
»Jeg har ikke set eller hørt noget, tro mig!« sagde jeg sagte.
»Jeg skal sige jer, han er god nok,« kunde jeg høre Leach
sige, da jeg gik opad Trappen. »Han kan ikke lide den Gamle
mere end I og mig.«
Jeg fandt Ulf Larsen i Kahytten, afklædt og blodig; han
ventede pan mig. Han hilste mig med et af sine ejendommelige
Smil.
»Kom nu og gaa i Arbejde, Doktor! Der er de bedste Tegn
til en udstrakt Praksis paa denne Rejse. Jeg ved ikke, hvad
»Ghost« skulde have gjort Dem foruden, og hvis jeg bare kunde
nære saadanne ædle Følelser, vilde jeg forsikre Dem, at Skibets
Chef er Dem i høj Grad taknemmelig.«
Jeg kendte Indholdet af «Ghost«s Medicinkasse, og medens
jeg varmede Vand og gjorde Tingene parat til at behandle hans
Saar, gik han frem og tilbage, lo og snakkede og betragtede sin
Skade. Jeg havde aldrig før set ham afklædt, og Synet af hans
bare Legeme tog ganske Vejret fra mig. Det har aldrig været
min Svaghed at lovprise Kødet — tværtimod! Men der er dog
nok af Kunstneren i mig til at paaskønne dets Underværker.
Jeg maa sige, at jeg var som fortryllet af de fuldkomne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
