Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aa - Aa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Aa Aag,
Aa
Aa, å, f. Stbcn Saab el. gfarge ien Aa,
åfloj, f.
Sa-, som vi har i Nasyn, Aasted, finnes
ænnu særskilt i*, likesom i sv. ; i dansk
norsk heter det på, o : op-å. *Å enden,
o : på enden, å side, 2: på siden, *å
tzlu(v)e, o: NNB^IUB. Gl. n. å, læs å.
«afcalfe: fføi%., å-braut, f., mæ’l(e), selve-
m., m.
Sfabett, åpen (o’)j *u-læst (kiste, skåp),
*oppe; (aabenhjertig, fritalende), apen
skår, bær’-sagjen; (fritliggenbe), *bærleg,
"°apen, f. e. for vinden; (aaben for Ud
ftgt), bær’-synleg, bær’-synt, gla’n-bær(e’) :
her er så glanbært; (udstrakt, noget Vid
og stad), *glå, *flå (dv. glane — flåne,
o: blive aabnere videre og stadere til
en vis S?ant el. 2)alftrøg) ; (skovlM),
*bær"-snæv (bersnæv), bær’tævlen(e’-e’).
Blive aabeti, åpnast(o’). Støre aabett,
faa Lyset glimter igjennom (utcet),
*gjene (gine). A., træbar Grpnning i
ett <sfø&, rjo(d), n., glænne(e’), f. (glejne).
Bv. *glånne. vv. glænnot(u’), o: med
aabne Mellemrum; *glænne-mark. Jfr.
Grcesplet, ©renning.
9tabettbar, Rpen-dZer’ (o’—e; libet bruge*
ligt"); (som bifer ftg selv), *sj»l(v)-synt,
*U’6ul6; (synlig), op6a^e^(u), op3Mt:
»lX33ie o. kort». Allbenbart (b. o.),
å-fæ^lege, o: uden Djjlgsmaal el. For
stillelse.
Aabenbare, åpenbærre(o’ e’), *åpen-dage ;
*lyse (»det eM inte kan l®jne, det lyt
ejn lyse«), *åtfær(d)e. d : udlade ftg tneb ;
*sægje ut-av seg; (ovklare en Sag),
borte(y’—te). Lm. Aabenlmret (kommen
tilsyne), fram-komen.
Aabenbarelfe, syn. Jfr. Vision.
Aabenbarlige», åpenbærlege(e’).
2tabenl)cb, åpenskap(o’), m.
Aabenhjertig, *truen, *truværdig, *ærleg;
(forn taler, svarer uden Forbehold), *bær
leg) også bejn-svaren, *frambærleg, fram
talande; (som udtaler sig frit og ligefrem),
ljo’s-gjæv; (fritalende), se Staben.
2tabetllnft, i folk-augom.
Sabenmunb, ga’p, m., *flåkjæft, åpen
kjæft(o’).
Slabenmunbet, lausmunna(d), flåkjæftet,
*flåkjæfta(d), *lauskjæfta’, åpen, åpen
skår(o’), *gapen, *st«jren, *laus i mun
nen. Jfr. Fritalende, Kaadmundet.
Aabne, åpne (o ; #pne, åpne), *late op
(glase’, hurdi, dari, munnen, augo). A.
Størett hastig, *rive op d»ri(y’). (Ne
gbnbe pall), sprætte(-e), ta hul (hål) på,
*rå(de) på (smarkanna). Sprætte ej tunne
el. s. på ej t., o : tappe for fyrste Gang
af en fuld TMde. A. — begynde er
vel efter t. offnen, eroffnen: Aabne en
Handel, Konto, Virksomhet», Brevvexling,
Bal. Jfr. Begynde. Apne(o) i*er —
lukke op ; skjære op, rive op. A. flg,
faa Lyset glimter igjennem, gine (-gjejn),
gl. n. gfna. Allbnet, *oplaten (-læten, e),
ophavd. Jfr. Oplulket.
Habning (Hul), åp(o’-ep), n., åpning(o’),
stru’p, m. , (aabent Mellemrum), glyfs, n.
(°e: f ), glyfse, f ; gining, f., glipe, f. ; (Dblllf-
kelse), åpnirig(o’); (Munding, f. E. paa
en Pose), gime, f. (gl. n. gima, sv. gima) ;
(Sund?), hvor man ser ud mod Havet,
navs-auge, n. A. mod Havet, hav-gap, n.
fiibett A. (f. E. i en Vcrg), gjen (gin), n.
Gl. n. gin, ©ab. Smal A., smætte, f.
(smatte, o), strupe, f., hals. A. i en
Dam (øverste Del af en M^llerende),
ose, n. A. i et Gjcerde, led(i’), n.
Mk. les-^rin6, f., 2: ©tængfet for et
Led. A. (Split) t, paa Kloeder, Stsv
ler, Sko, stigle, n., smætte, f., smatte
(o’), f. (f. e. Qovu6-8>), *ifZer (ifler6), o:
Aabningen paa Sko, Stpvle, sjegrom(i),
n., av *fare i, 2 : iføre ftg. A. i Skoven,
gla’n, n., 3wt’(7), m., glætte(e’), n. og m.
A. at gaa ud af, ut-gang, m. A. at
se igjennem, ti’r, rn., glet’, m. Gjyre
A. i Huden (paa Dyr, man vil ftaa),
reste (i’—er—e). Fyre gjennem A.,
smætte(—e). Lybe gicimem A., sprætte
(-sprat’).
Aabod, *abot, 2du(6), f., QUBe.bat. f. (Hu
senes Istandsettelse). Gjore A., *åbude.
Forfymmelfe af A., (o: af at holde Hu
ene istand), åbuds-fal’, n.
Aabred: Lav A., som iblandt staar under
Vand, å-ste(d)e, m. ; også *ste, uten
tillZetz av 3.
Aadsel, *ra’k, n., l«, n. (gl. n. hræ),
ræsle, f.; (som Loklemad for Rovdyr).
*åte, *åtul, ete, f., æ(t)sel (æsl), n.
Aag (til at boere f. ©r.. Vand med), å’k(o),
n., sele, m., vas’-sele, m., vas’-tre, n.,
hesse(i’), f. I Norge kalles nok ingen
del av et lllde^636vr3 »sele« for åk. „£$ den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
