Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bemærkelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 Bemærkelig — Beordre.
(betyde), "tv6e, m^rke?, sige. Han blev
bemoerlet, h. blev mærket, blev lagt
mærke til. Hvad bemcrrker dette? hvad
mærker d.? hvad vil dette sige? Be»
moerket, *til-gåd’, av*gå, mærke, lægge
mærke til.
Semarfelig, merkelig, liXnneliZ.
Bemcertelse, lN2er!lel3e (H. D.), meMNss,
tv6(n)inF.
Vemcerlning (t. Bemerkung), m«rlina(6),
m., iagt-tagelse, utladelse, ytring ; op
te^nelBe, vedte^nel3e (med tilføre eller
»anledn.« av noget), vedtegning (H. D.) ;
utsættelse (ved regnskap). Jfr. Anmcrrk
ning.
Ben, dejn, n. Mellem Benene, *millom
lotom. Tåge til Bens, *prise lXZNerne.
Mk.: deM.drat(o’), b.-ende (Benstump),
b.-flis, f., o: Nensplmt; b.-grind, d: Ben
bygning, Skelet, b.-ianzl, n.; b.-kvit, o:
gulhvid forn Ben; b.-laus; b.-lsege, f.,
o: siste kvilestad; b.-lejst, IN.; o: læst
til begge føtter, mots. par-lejst ; b.-l»jse,
f., 2: Benlpshed; b.-mot, o: Sted, hvor
to Ben møbeå ; b.-ros = -værk, o : Smerte
i V.; bejnskap, n., 2’. Venenes Skikkelse;
b.-skjæfting, o : benskaftet kniv, b.-stor,
bejnot, 2 : benet, ful’ av ben ; bejn-ved
(Hex, Kristtorn). Også Vidurnum, lcra3’.
ved, heter sommesteds de^n-ve<l, og det
synes da ved deM at tænkes på bejn,
o : ret, like.
Benaade (t. begnabigen, af Gnade, Naade),
nåde (Lm.), vise nåde, give n. ; efter^ive
el. minke skyld el. refselse (»8tral«),
ta(ge) til nåde, lade n. gå for ret
BeNlllldning, na6e-^ave, nåde, m.; ekter
givelse (av idømt refselse, »Btraf«), »Btraf»>
klinet, Jfr. Amnesti.
Benauelse (holl.), Ilnvt(t)else, n., knyting,
f., tryk (for brystet). Jfr. SCngffclfe,
Kvalme, Veklemmelse.
Benbrcek (Vcrxt, Narthecium ossifra^rum),
val’-saks, n., rome, m., rom«-^ra3, n.
( en Nrt, som siges at foraarsage Lam
hed"; jfr. Lamhed, *roine). Også sta’r(o’)>
gras ( i celdre Skrifter stur-gras, bekvem
mere Form end stor-gras«, som er tve
tydig), av står(o’, stor, oo), m., 2: Lam
hed i FMerne, BenfljMhed. (Cunnerus:
l^a-^ras, d^»n’-dro6’, invr-brocl’, tilile^las).
«Forstjellig fra star’(o’), m. (Carex; jfr.
©tcergræg). Ikke det samme som star’
(gl. n. storr, sv. starr)
Benefice, vinning, bate. Forestilling til
B. for, forestilling til intækt for, til
beste for. Han har idag sin N., han
har sin intækt-forest. (sin enskilte forest.,
særforest.?) idag; særaften? (for enkelt
navngiven person).
Benesiceret, f. E. Gods, ri^-Lvcls. ossent.
li^t dv^el^o^Z, plN3te-^o6B, gave-g.?
B. Sag, sak med fri rettergang, fri-sak ?
Neneficiarius, den fritagne (når talen er
om frit søksmål); ombods-man (o) ; bru
ker?, bruk-havende (når talen er om
jordegods).
Beneficium, velgjerning; bruks-ret, bygsel.
Han har faaet deuet. paupertatis, han
har fat frit søksmål, fri rettergang?
Lenet. ProeeBBllB grataiti, fri rettergang
(uten at det just er på grun av fattig
dom). Beneficier, gaver? milde g.?
vælgærninger ? B. ventli», av-l»ring.
Bengel (t. Bengel, 3: Prygl, Knippel).
svolk, m., lurk, m. Jfr. stre’k. B. er
i * — Dreng, Pog, frifl og dristig
Angling", altså rosende.
aSeniflltitet, mildhet, godhet.
Benllceder (t. Beinlleid), brok, f., buksor, f.
Benling (Fob paa en Hud, et Skind),
fse"t(e), in., *fN’tlinF, fe’t(i’), m. vv.
fZete»3ko.
Beupibe, læg. Således: *arm-læg, *lian6
læg.
33ettrab, skryte, n., rangl, n., dejn-r. (jfr.
sv. ranglig, o: mager, foag). B. af
d»dt Dyr, ra’k, n.; jfr. vars-r. (o: ud
pint Dyr, udsultet om Vaaren).
Benfijgrhed hos Kreaturer, sta’r(o), m.,
Bta’l’dra’t(o-o), n., Bt»re (styrde), f. (jfr.
Lamhed, stå’r, stor, oa), kwple(v’), f.
Ilr«1lle(v’), f, rome-bråt, n.
Benytte (t. benutzen), nytte, utnytte, bruke,
*have i håndom(o’), *nøjte. N. en Lei
lighed, *n»jte til, n. på. N. ved Lei
lighed, ta(1le) ’«til: »d’er godt a t. til«.
Omhyggellg for «t b. Alt lforsynlig),
n»tten(v), N^t3ain. Som tan benyttes,
*nHtan6e. Benyttet, *n^t. *.M6en(o’)
kost. er n^t».
Benyttelse, n^jtin^, f., bruk, n., *njoting.
Bencedder (ondartet Nyld), fresme(i), f.
(neBine, i), alvBka’t(o), trol’, n.
93ettcegte, sige nej, *nejtte, oftere *nækte.
Se Noegte.
Benoegtelse, NNl^tin^, *nejttin^: Jatting og
nejting truter aldri trgzttin^ (I^ni), o:
ender en Trcrtte.
Bencevne (t. benennen), nZevne, navn-^ive,
nNlnne(ar). BencrVNt, namn-^even.
N. — nvenlrvnte Tal, *namngjevne —
namnlause, unavngivne tal. «Regne med
navngivne tal«. H. D.
Scnæmtetfe, namn, næmne, n.; (at bencrvne),
næmning, f. (I. Aasen), nævnelse, navn
givning ; sammensat : -næmne : *ut-næmne,
til-nXlnne.
Beordre, palNsssse, byde, sige til (en, at),
fore-skrive; *sætte til at (gere), gi’ ful’
magt til; (om Varer), *tinge. Beordret
til, tilsæt’ (o: sat til at). Jfr. Ordre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
