Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Besværge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Besværge — Leitte. 71
$ef»ceret, *mod’, *mod; (plaget), *sakt,
*tjåd’; (tvungen), *ampe-fast, *ampe
bunden; (jfr. Betraengt), tvungen (gl. n.
J>runginn). SBcetC b., mødast.
§3ef»cerge (t. befdjtøoren), 1. mane (fræm
el. bort) 2. bede inderlig, *ni-be(dje),
nau(d)-be(dje). I * er mane (ar) =s til«
fiynde, opfordre; ophidse.
Besvcergelse, maning, ånde-m., djævle-m.
Besvoering, 1. byrde, tyngde, tyngsel, van
skelighet. 2. klag, n., klage, f., klage
mål, klaging, f., anke, f.
Besvoerlig (t. beschwerlich), *tung, *tung
fer, *tung-vin, *tung-fængd (f. e. arbejd),
brysom (-sam), byrdeful1 , trælsom (ar
be)d, Fr. H.), *trælsam («v. tralsain),
svær, tungsom, ansam, m«jsom, hård;
*ampen, *ampesam; *lej, *lejsam; *mørde
ful’, *m®dal, *medeleg, *maden, *plåg
sam (sykdom), *plårsam, plagsom (sy.
plagsam), umaksam; sejg (som g«r mot
stand) ; *tafsen (om vej og fare), van
skelig, bal’kot (u’), *bal’sam, sle’tsam, i
(H. D.: slidsom) ; *tavleg, *travleg (dv.
*travar, Slcrber; traving, Strabads, av
trave, stcrbe. arbeide haardt) ; tung, treet*
tende), *trejsk (ejn t. ror, besvcrrl. Roen),
*tung, tungsam, *tjåksam, *tjåleg, *tung
vint, træglesam, e (t. ror, t. tak, værk,
bakke, føre) ; (trang, hinderlig), *krang
lot (om vej, Landstad), *krangleg; (Tid,
Leilighed), *krank, *krap* ; (om Omstcen
digh.), trång, o’ (d’er trångt føre dejm).
Noget besv., *tungleg, *tungvoren. B.
for g-cerbfelen, tung-lændt. B. for Gjen
nemfart, trång(o)-før. »Her er trång
f^rt» (gl. n. brongfærr). B. ved idelige
juster. Krav, Begjoeringer, bræksam(e’),
*masen, åbrængj’en. Jfr. Paatrcengende.
Befvoerligt Dyr, M.fle, uf^le (y), n.
Jfr. Forhadt. Det Besvoerligfte er gjort,
Jfr. tyngste taket er tæket (e), el. d’er
tunge-taket tæket. Mk. SJef»cerltg ut
trykkes i * i flere tilf. ved forstavelsen u- :
u-e^e, f., o: b. Eiendom, u-brøjte, n.,
b. Vei (jfr. Daarliq, Übekvem). Likeså
ved forstavelsen tår(o)- : tar’-f^ie, 0 : b.
Veistytke, Sted vansieligt at fare over.
Ilr. tår’- i tar-nZein, o: tun^nZein, 03 tar
timast, o: vantrives, Jfr. og Vanskelig.
Besvcerligen (Adv.), trejsklege. Det gaar
b., det går sejgt.
a3eføærltg|cb, strid, m. Paakommende N.,
på-kast, n., vande, m., vånde. Jfr. Be
svcrr.
Besynderlig, undarle^, *undrande, *rar,
snodig, *snå’l, l©gjen (eg. latterlig),
lagleg; (vanstelig at forståa), sKunstiA,
særlig, særskilt ; delvis ; særdeles, ual
mindelig, usædvanlig, sær, egen, avbrags
leg (avbrigsleg, avbrikje), *vimen, *ram.
Skal du ha haurt råmare? Det var det
ramaste, Bom e^ NNv 3e’t. B. M ste,
vimur, m., raring, m., 82erlin^.
Besynderlighed, e^ennet, BNrnet: vi’nl, n.,
I: Nykter, Scrrheder."
Besynge (t. besingen), synge, s. om; op
heje.
Besyv, insigelse; ord i laget (gi, lægge),
i(n)blanding.
Bescetning, 1. a. 33. paa Krigsstaade,
skips-hær (Molb.) : (paa Skib), folk, man
skap, IN. (Hos Molb. er Stibsmandstab
— Bescetning). Manskapet er frelst (crew
saved) vil ikke sige, at skipsfarer og
styrman er druknet. I motsætning til
de styrende omhord kan manskapet vist
nok tyde bare folkene, skipsfolket, o : den
lydende del av 33efcetningen." (For
syning med Mandskab) skjeping (ski-), f.
Han har alt fttlb 8., han er alt skjepa(d).
b. Bes. af Kreatur, *buskap, *an-marke,
fenad, m., bu-nejte, n. (jfr. bu- i bu
hund, -fot, -fZerd, -l»re-, -gang), bdling,
m. (B. B.), bu, n. (ejt stort bu, o: stor
Sefætn.). tlbmærfct 23. af Kreatur.
ov-bdling. 23. af Kj?r< bu-bæk’(e), m.
Duntelt Ord." 23. af Dyh dyr-håld
(svine-, ko-, fåre-h.). H. D. Hald, n.
om det, som haldast, håldes, såsom ko
hold osv., brukes ikke i*. Men hald =
Ofthold, Underholdning, såsom i * folke
hald, *hushald, ligger dog ikke langt
borte. 2. Bescetn. Paa Kvindetsi (jfr.
Garnering), kant, kanting ; (Udfyldning),
sætna(d), m., sæt’? SSefætntngen i ett
23t|, fjcefitt., manskapet, hær-folket ? hær
mænnene ?
S3efcette (t. befe^en), sætte fuP med (træer),
fylle op- el. utfylle, opta(ge) (timer),
sætte på (pelsværk på klæde) ; (Embeds
post), tilsætte (jfr. SV. tllsåtta), utnævne
til (æmbed); («bemande"), skjepe (ski-),
forsyne med folk, m. manskap, sætte
folk i el. ved (en vej, post); opta(ge),
sætte sig fast, ta(ge) (de har sat sig fast
på bakken, de har befat N.): sætte,
*sætje f. e. med sten ; dv. stålsæt’ (o),
3te^N’3Zet’. 3Zet)e huset fult m. kjærald.
Fuldt besat, *ful’-sæt’,*fulskjepa’. Plad.
sen er befot, p. er tågen (tat), er op
tagen, ikke ledig; (taqen i Besiag), for
panta(d). B. (el, bebeerfet) dobbelt, tvi
-BRt’(e). Manden er befat, fylt, styret
(av ond ånd), forgjord, i-faren (efter
Djoevlene fore i Svinene" [Mat. 8] og
•Dægeren fare i meg», »Fa’n f. i m.»),
fortrolla(d) (eg. for^eEet),*rasande, *galen
(eg. affindig). Mk. idoel3e (åndens) ;
iboet ; bosat i. Djævlene var bosat i
ham, o: hadde taget bo ih. Neslette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
