Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fyr ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fyr Fæ 249
råd, f. ord, især da heldige, eftertrykke
lige ord; altså egentl. = opfinsom.
Ferst er da personen fyndig, idet han
finner på, f. frem kærnefulle ord (og
tanker), demæst kalles slike ord (tanker)
selv fyndige. Fynd tyder i sv. et fund,
,na^ot, som dlifvit funnet, påfunnet».
Gl. n. fundr (det at finne en, in»tes med
en) ; dansk Fund.
Fyr (Ungersvend), fy’r, m. (også d. ogsv.),
krop’, m., sæg’, m. (gl. n. seggr, Mand).
»Levande(i) krop«, «urolig k.« Jfr. Karl.
@tt morsom F., *snåiing, m. En mun
ter, lystig F., ejn lystog sælle, krop,
*gamsing. Gl. n. firar, Mcend.
Fyr (Trer, Pinus eylvestris), fure(u’), k.
(gl. n. fura; sv. fura, furu) ; (ung), tål’(o),
«v. toll. Mk. *fure-bar, n., -konsul, m.,
-kvå(d)e (-kode), f., -lav, n., -mo, m.,
-rot, f., -skog, in., -stok’, in., o: F.-
Stamme — fure-læg’, m.
Fy’r (Ild), fyr, m. (gl. n. furr); (frist),
også i * bå’l, n. IF
. og Flamme
lomme, sjode op, limne (i’, »livne«).
»Du kan tru, han livna’ Jfr. Bruse
op, Opbrusning. I F
. og Fl. svette,
«le (-te), øse (-te), 0. op. Jfr. Opflamme,
Ophldse. 2. (et Fyrtaarn), fyr, m.
Fyre (ilde), fyre (-te) ; (stybe), *fyre, skjote
(-skaut).
Fyrflld, tejste, m., eld-t., fyr-t. Holl.
test. Jfr. eng. test, Digel; lat. testum,
Lerkar.
FyliZ, *fyrog, *frisk, *eld-f., kvi’k(i’).
kve^k, kvikleg(i’), fjerog (gl. n. fjor, Liv),
*ki»n (jfr. t. kiihn), *kav (»han, hesten,
yai- så k. og F^len»), *sprikjen, *kj^F,
fiin(i’), *fZelin (fjNlin) *skjZelt, kva’t
(»dej kvate fær s»de dej late»), *tidig
(0: oplagt), fljo’t, s*P9t(e), kriog, *spræk
(dv. *spl3^Klejk), fus, nul-stZelk, lysto^,
livlig, levende, *kå’t, *kipen, fræ’k(e) ;
(frtft, lystig), krydig. T. feurig. F.
blive, kvatne, kvikne(i), levne(i’)j *vakne.
F. voere, frygde seg.
Fyrighed, ild, ildful’het, liv, livlighet,
friskhet, kva’tlejk, in., kviklejk, in., ægse,
n., 3)»(d)e. n. (gl. n. ged, SWd), nu’^,
m., op-kvejk, IN. (Lyst, Mod paa no
get), hy’r, IN. Dv. hyra(d), 0: lysten.
Fyrretroe, barlsft, sortprret, flejn-fure, f.,
gad’, m., gad’-fure (^Zedde-s.). Sv. *
gadd. F
. med «eget lps og fijsr Ned,
Lar tal’(o o), f. F
. med meget blpd Bed,
slin’.lure. F
. «cd frifi og gul B«rt,
gul-bærkje, f.
Fyrretyve, ferti(y).
Fyrreved, 5»le(v), n.
Fyrstaal, eldkam, n.
Fyrste (t. giirft), drot’ («den d. Filoktetes».
Fr. Lx.); lands-d., lands-herre; prins,
konge-sån(o). Fyrste-, ofte = konge-,
kongs-.
Fyrstelig (t. fiirstlich), lanliznerieliF ? lands
herre-, kongelig, prinselig.
3h.rstemorb, drottens-mord. Lm.
Fyrsvamp (Boletus fomentarius), knaske,
f.; (tilberedet), knoslc, m. (00, knjosk,
njosk, knj#sk), knusk. J. Lic. Dy.
kneske-glo(d), f., et Stykke broendeiide F.
tljrtoom, vet-varde(i), Lm. Se Fyr.
tyttøi, eld-føre, n. (gl. n. eldfæri) ; tunder
(n.) og tinne (f.), Jfr. Flint.
Fyrvoerkeri (Kunst-IId), fyr-værk?, fljug
eld, m. Lm.
ftofif, natur-lære.
Fysitalst,*f. G. Underftgelse. (unders.) i
naturlære, (u.) om naturkræfter el. -lover,
(u.) på naturlærens område,
Fysikat, læge-æmbed.
Fysiker, natur-k^ndi^, nlltur-IZeler, a: som
lærer fra sig natur-lære (Fysik).
StøjtflMeøløgt, naturlig guds-kunskap eL
guds-lære.
$l)ftfu§ (Lands-, Stads-), læke- Ved
lands- kunde i n«digt fal lægges til «kon
gelig», til skilna’ fra andre læker på
landet.
gtøftøgetti, -gom, natur-tilblivelse, skap
ningens ophav.
Fysiognom, -gnowiker, anletZslansker,
åsyn-tyder, anlets-tolk ?
Fysiognomi, anlets-skikkelse, -dannelse ;
utseende (i det hele, ikke bare «ansig
tets«), anlets-drag.
Fysiognomi! (-gnomoni-, -gnomonik), åsyns-,
anlets-tyd(n)ing, -granskning, -tolking?
Fysiognomifere, tyde aulet, t. åsyn, spille
anlets-gransker.
Fysiognomifi, anlets-tydende, a.-granskende.
Fysiograf, natul>skildlel.
Fysiolog, liv-kænner, -gransker; livs-glan
sker el. -lærer. H. P
. S.
Fysiologi, gransk(n)ing av livet (av dyre
og vZekst-livet og ni.skelivet i samines
sunde og naturl. tilst.) ; livs-lære, -gransk
(n)inA el. livsytrings-lære. H. P
. S.
Fysiologisk (Underf. m. m.), (u.) i, av;
over livslæren.
Fysisk (Kraft, Aarsag m. m.), naturlig,
natur-egen (H. P
. S.), legemlig, utvor
tes; sanselig (f. e. kærlighet); (til Fysik,
Naturlcrre), natull^li^. H. P
. S. F
.
Opdragelse, legemlig opdl. F
. umulig^
mot naturlovene, F
. Verden, legem
verden.
Fytobiologi, vZekstliv Isere? (lære om V2ekB>
ternes liv el. livsytringer).
Fytokemi. vZekBt- (el. plante-) skillekunst.
Efter Meyer.
F<e, fe (f»), n., *buskap, fenad, m., bø
ling, m. (jfr- Kvoeg); (Smaafce: Faar^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
