Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Godhjertet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 Godhjertet — Grad.
i
Qu^-dXre (-bar), (Fuldkommenhed, Vcerd), I
hævskap, m., gjæft, f., gjæve, f., gjæv
lejk, m., gjævskap, m., godskap, ofiere"
godhejt, godvilje, godlejk, m., gode, m.
(gl. n. godi). Jfr. Gaver, Fordel, »Det
gjærer inkje nåkon gode»; jfr. dansk:
bet gjør ingen Gode. G. for En, *god
vilje til.
Godhjerter, hjartig, *306-li., *dli6zle^,
snil(d), *god-lyndt (Fr. Bg.), *god
kyndt, *^o6’KZttaft), 30613, god-sinna’,
god-vær.
Godhjertiahed, snil(d)skap, m., godkynde,
n., godvilje, m., snildhejt, f.
Godkjende (efter t. gut&eifsen?), san’-kænne,
samtykke, gå in på, like; gilde (Lm.),
sv. gilla, o: lade gjcrlde.
Godlidende, godlidande, godlåten, godsleg,
3o6voren, oin3^NN3ele3 ; *hyggjeleg.
Godmodig, *godlåten, mejnlaus, *godvoren,
godsligCJ. Lic), snil (J.Lic). Se Godhjertet.
Godmodig og svag Person, 306-3211, m.,
dot, m., god-fjot, m. (?), god-tul, -tulle,
f., god-fjolle, f.; god-mænne, n., mejn-
Wfte, f., o: en Usiadelighed. Gl. n.
goåmenni.
Godmodighed, godlynde, n. Gl. n> god
lyndi.
Gods (rMigt, LflsMe), varer, ejendom,
’ medel(i), m., gods, n. lorde-G., (jorde)
gods, n., e^3e<ioin, m., gard, m., bruk,
n. Stam-gods, ættegard, odelsgard,
odels-jord, f. Gods, som er sendt, —
som Eieren ikke selv medfprer, *sende
gods. Med alt sit G., *med pik 03
pak.
Godsbesidder («proprietær, t. Gutbesitzer),
gods-ejgar, m., jord-e., storbonde, herre
man? Jfr. Mand, mcegtig.
Godseier, jfr. Godsbesidder.
Godsligt M.ske, 3a6-mXnne, n., 306-3^,
m., mejnløjse, f.
Godtbesindende, tykke, god-t. (efter sy.
3o6tvcke?), skjøn (3kvn), n., vilKarl>3t s.
(Molb.), frirådighet (Molb.), toknad, m.
Holb. har godtfindende (Molb.). I * er
tykkje, n. = Tykke, Mening, SkjM".
Godte (Gotte) sig, nåsse seg (o), ar, kose
s. (ar), gode 3. (ar), godgore s. (ar),
nøre s. (-de), låste 5. (o), ar, make s.
(ar); kårnåsse (o -o) seg. Dunkelt".
Godtroende, *tru3kvl6o3, *truen, *306-t.,
*sau-fængjen (eg. faareagtig) ; 30613, en-
M6i3.
Godtykke (jfr. t. Gutdunken), tykke (H. v.)
jlr. Godtbefindende.
Godvillig,
Gold, ukj«in (ill. ufrugtbar), 53M6
(om Handhr gildet, kastreret); om
Jord), Som
har vcrret gold to Aar (om Ko), *tvi
gjæld. »ve^ hava tvo kvr, som gange
turre». «Kua vart tur« ; mk. *mjølke
tur\ © Itoget, *skrin-voren. G. blive,
skarpne, skrinnast; (om $0), tårne(o),
ar, *turka3t, 3jZel6ne, sine (ar 03 sejn),
s. op (hører efter I. A. til skie, 3e)n,
som altså også eg. er = bli tpr). Bv.
* sina, o: hen-, udtMres, s. e. en Vcek.
G. Jord, skrinne, f., s.-mark, f. G.
Mark, jfr. Strcekning, stenet.
Otttme, tør-amme. Morgenbl.
Nolf, bugt, hav-bugt, bo’g(u’), vik, f.
Gondol, båt, Iv3t-dat, teit-d. (H. D.),
»ballon«-kurv.
Gondolier, båt-fører.
Gongong, Klan3 troinrne. H. P
. S.
Gople, se aJlebufc.
Gordiss Knubc, jfr. Knude.
Gorgo el. Gorgone, skræmsl, n., folke
skræm(m)e, f., spøkels, n., båbbe(o),
m., duve, m., båkke(o), m. Jfr. Buse
mand, Skrcemsel.
Gorgonist, rædsom, fæl.
©o§fipé, små-prat. Sy.
Gotte sig. se Godte sig.
Gourmand, slukhals, m., krås, f., mat
krok? Jfr. Lcrkkermund, Fraadser.
Gourmandife, slukenhet, grå’l, m., *mat
g., gråde, m. Mk. *31a1i3, o: graadig.
Jfr. Graadighed.
Gout, *smak.
Goutere, finne smak i, like, ar, synes om ;
samtykke, gå in på.
Gouvernante, lærerinne(»privaU), opdrager
inne (kortere: -ske).
©OUtiernement, riks-styrelse, styrelse; (i
Rusland), regerings-»kreds« (-krins,-kværv).
Jfr. Regjering.
Gouvernstr, lands-høvding (h. over et land
skap el. en stad); stathålder, styrhålder.
H. P
. S.
Grace, yndest, tåkke(o), f. ; ynde, tNkkeli3
het, takke(o), m.
©raciettg, yndig, livsalig, (»intagende«),
søt, tåkkeleg(o); nådig; hengiven, »huld«
(*hol’).
Grad (Maal, en Del mere el. mindre),,
inon(u), IN. (»ejn m. større*, »e^n god
m. mindre», d: meget mindre), må’t, n.,
lag, n. (»i grovaste, finaste, hardaste l.«).
G. (Trin), steg(i’), tråppe(o)-s., fe’t, n.
Jfr. Trin. G., akademisk, akad. værdig
het. Magister-, Doktor-G., magister-,,
doktor-værdighet. Jfr. Akademi, Uni
versitet, Doktor osv. I den G., *33
måta, *så pas’ ( nyere Brug"). I W
G. (meget), *rettelege, *stor-, *stort,
"°storoin (*stor-dNye, -eten, -gaule, -glad
-gråte, -løgleg, -smælle) ; også *så (so) :
*det regner så. *D’er så kaldt ute. Jfr:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
