Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Lystkvarter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lystkvarter — Læge. 475
©elftabSmanb ; ålder-kop’, ft^ienbe Pers.
L. og 2eg, som ender med Uttenftab,
grålejk, m. Jfr. *snu gråsida ut, 0 : be
gynde at vise Uvillie, Ondskab. 2., vild,
rassing, f. Til L. og Gjcetkeri overgive
sig (f. ©r,, 0M Bprn), alast (-test). Jfr.
Bruse op. Efter 2eg og L. rende,
*ralle. Jfr. %ø\tt, ©ticerme. Med L.
og Leg tilbringe, ture(ar): «ture dagen
ut«, «t. jul, marken« osv. Som tøl&er
efter L. og Selstab, økesam, -kjær. Jfr.
Setftnbig, Flanevorn.
Hstkvarter (2 : Blomsterkvarter, Blomster
ftlads i en Have"), lyst-fjærding?, blom
ster-sæng. Jfr. Kvarter. Mk.: lystfy’)
ær i * ikke alene Lyst — TilbMlighed,
men og FornKelse, Gloede", altså omtr.
som det t. Lust i Lustgarten, -haus, lust:
wandeln. Jfr. låst(o), m., f. e. i låste
mat, o: «Lystemad, sjcrlden og lcekker
Mad".
•Jjftre, lyde (-de), lystre(ar). 2. Roret,
*lyde styret. «Båten vilde ikkje 1.
styre’ Til *lystre = hMe jfr. gl. n.
hlust, §Zsre. N. t. lustern.
Hftre (stange Fist), ostre, ar, skutle, ar
(ljøstre, fostre), Dy. ljostring, f., Fiskeri
med Lyster; *skutling.
attC, lyde (-de), lynske, ar. Sv. * lyda,
ly. Gl. n. hlyåa. Jfr. Lure. L. efter
noget, «me (-de), læggje øjrat til. L.
npie, *lyde åt; ha gode øjro. Tie og
l. (for at lMe Ens Tale), *give ljod.
Blrrd Ot l. til, *lydande. »D’er ikkje
1. etter det*. Det at matt l. omkring
fig, om-lyding, f.
•^ttett (@fter^rfel), lyding, f.
»yve, ljuge (— laug). 2. faa fmaat,
*små-ljuge. L. for Morstab, jugle, ar.
Jfr. Fabel. Mk. »han lyg så fort, som
hesten tvi-renner (el. tråvar)*.
oe (Loesiden), le, n. (gl. n. ille), *le-bord,
le-side, f. Mots. *hogd. Jfr. Sut). *I le,
o: paa Loesiden, til Lcrbord", mots. *i
hogd. Landet i Loe (paa Lcesiden), le
land, n. Mk. *live, ljo (ljo-fot), le
skin, le-rej(de).
Hbe, lippe, f., jfr. vør’, f. (gl. n. vor,
vorr). Læpe(e), m. håldes for lægre,
*uvandere, og brukes om dyr, om men
mesker bare i spøk. Mk. små-, stor
varrad, d : med smaa el. tynde, med store
Laber. Med Lceberne hcenge, myle (-te),
jfr. *^Nre IZepar, o: grine, gjøre sure
Miner; nZen^je pa lleparne, o: vise Tegn
til Ulyst el. Bekymring, Jfr. Flcrbe,
Grine, Surmule. Som har dobbelte L.
(o : siaftfte Lceber, saa en Fold el. Rynke
viser fig inbenfor Kanten"), tvi-læpad(e),
tvi-vørrad. Lcebernes Stilling, lippe
lag, *læpe-l. Mk. "°lippe-lauF, o: lcebe-
lFs; meget tyndlcebet; *lippe-sid, o:
sidlcebet.
Lcebesisk (Labrus), berg-gylte, f., berg-galt,
in., berg-sugge, f., råte(o), f., ganda-r.,
raud-næb’, m.
2ccb(b)i! (i Kiste, Skrin), lærk, m., gavl, m.
Lcrder, le’r, n. (lær, læd, læ). Mk. le’r
lialve, s., o: en halv Hud; ler-måle(o),
m., o: et Stykke L. ; ler-slirZeppe, 1., o:
Loederstrceppe.
Lcedere, *skade, *ineMe (-de), gå for nær,
gøre uret. Gl. n. meida, skade. Crimen
læsæ maj’., se Krimen.
Lce(d)fke, læske(ar), svale(ar), u-tø(r)ste, y
(ar) ; møjkje (-kte), av *mauk, Vcrdste.
L. fig, væte halsen (-te). 2. sig tUftrcef=
- feftg, u-terste(y) seg, drikke seg u-tørst.
2æbffet, *u-tørst.
Lcr(d)fledrik, tø(r)ste-dryk ; svale-drik (H.
D.) t kvæge-d. H. D.
2oeg (Mand), *læ’k; eg. av folket, menig
heten, ikke av præstestanden ; verdslig;
ulærd, lialv-INI6, «Ustu6elet«l. Mk.:
Loeg-Broder, -Syster, verdslig b., s. (o:
ikke optagen i klosterets orden, skønt
gørende tjeneste dær). Lcegprcest, ikke
munkeviet præst. Sægmanb brukes og i
motsætn. til jjagmanb, ørkes-man? Så
ledes L. i Sotanif, i Kjemi. For Sæg=
vrcedikant siges iblant inatplZ°3t.
Lceg’, en, INF’, IN.; tjuk-læg, gran’-l. Mk.
gran’-, høg-læggjad; læg-diger; 1.-høg,
o: HMenet. Læg i * jævnlig =
Stamme, Stilk: *arm-, hand-læg; fure-,
bjørke-læg ; navars-, pipe-læg. Lceggens
Bagside, kalve, m. Gl. n. kam. Mk.
(arm)-kalve = kalve-kjøt, o : Bagsiden
af Overarmen. Ben ien L., læg’
deM, n. Mk. læg’-lag, n., 2 : Maade at
bevcrge Fadderne paa", -le^r, n. (StrMpe-
Icrg), -snø, m., -3pi’K, f., 2: forreste Ben
pibe i Lcrggen, = BpjZelK; lX^-3c>inar(u),
den fyrste Del af Sommeren.
Loeg, et, læg’, n. (in’-, ut-), låge(o), f.:
å-, føre(y)-, ut-låge ; man-1. (2: Vold
gift), for-låge, Skjcebne. Jfr. Sceg.ning.
Lcegd (Rode i Hcervcesenet), lægd, f. Lcegds-
Forftander, *lægdar-man.
Lcegdslem, *lægde - stakkar, m., -kal’,
-kjærring.
Lcege, lækjar, m., dokter, m.
Lcege, at, lækje (-te) (jfr. gl. n. lækna),
løvje(y), ar (gl. n. lyfja, lcege), (-te),
gjære god(t) atter friske(ar), gjære frisk.
L. Såar, grøde (-de). 2. ved Srotbotn,
rune(ar), fæsse(ar?), galdre(ar), potre(u).
Jfr. Signe, Hexe. Mk. *fæsse-kal’, -kjær
ring; rune-kal, -kjærr. ; potring, f., ru
ning, f. Mk. og åtgjær(d), 1., 0: Ved
gj^relse, 2: at *gjære åt, gjøre (noget)
Ved (Ondet). Dærtil åtgjærds-kal’, -kjær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
