Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Teknologisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teknologisk — Temperatur. 837
håndværks - kyndighet ; kunstord - lære ; I tanke el. sætning ; gruntanken iet tone
kunst-historie; sløgd-lærdom ? nZez^-l. ?j stykke; rot- el. bul’-ord, »stam«-ord.
(Sløgd ær i * Behcrndighed, Sluhed; ! Temercer, -raire, djærv; «framfus, vågsam,
av *3l^F, o: behcrndig, flink; 112336, f.
(e) — haglejk, ær Kunstfcerdighed). Disse
to siste ord sløgd (sy. sløjd) og hægd
ær jo meget korte og næmme og kunde
vel oparbejdes til at avløse Teknik o. 3. v.
Teknologisk, kunst-kyndig, -*kunnig, -lærd,
håndværks-*kunnig ; om, i, efter, kunst
læren; kunst-skildrende ; kunst-historisk.
Tektonik, tømmermans-kunst (*timmermans
k.); kunsten at arbejde i træ ; trZe-3kNrel-
KuNst.
Telefon, roper ( Raabert"), "°ropar, o: et
RM at raabe igjennem".
Telegraf, tale-tråd (sy.), tejkne-stræng. Lin.
H. D. foreslår lynpost for T. (forn Mid
del til Meddelelse: med 1. (sende), o:
*pr. T."), lyn-rune for X.=2se£ese, T.
gram, lyn-posthus for T.-Station, lyn
skrift for X. (Opsindelsen), lynskrift»sprog«
(2 : -mål) for T.-sProg, lynskrive, -»melde«,
f. telegrafere, Ivnskriver f. T.fist, I^ntraH
f. T.-Traad. Alt dette støtter sig til
l^llliralt om elektricitet. Optat av G. A.
K. i siste hefte av Hamiltons tidskr. Jfr.
Elektlicitet (ravkraft, lynkraft).
Teleolvg, øjemeds-gransker (i det store, i
verdensbygningen).
Teleologi, øjemeds-lære, formåls-1. el.
-granskning.
Teleologisk, av, i, efter øjemedslæren. H.
P
. S. : øjemedlig, 03emeds-gyldig, -tjen
lig. T. Bevis, bevis av øjemeds-læren.
Teleskop, *kikar, »kik(k)ert«, se-rør; stor
kikkert (O. V.), spe)l-k. (O. V.), hNrn
skuer el. fjærnskue-rør. H. P
. S. I sam
mens, skue-rør: kæmpe-, spejl-skuerør,
0 : Kcemfteteleskop o. s. v. Mk. *kikar og
*kikert, ikke kikk. og kikkert. Bv. kikare.
Teleskopifi: T. Stjcrrner, kikkert-stjerner,
0: synlige alene ved k., se-rør.
Tellnrist, jordisk, jord-; jordlig el. jord
legemlig (H. P
. S.); i jorden, i vår jord
(f. e. ændringer). Også her kunde dog
nok jordisk brukes. Jfr. Terrestrist.
XcUuvtåmc, jordens natur-kraft; jord-sam
hør (-«systema:) ; jord-«magnetisme» (-sejl
stens-kraft; sejlstensdom?); dyrisk »mag-
neti3ilie«.
Tellurium, jord-gangs-værk el. bare jord
gang? (o: gangværk el. greje, stel, som
g.ør jordens og månens gang fattelig).
Av lat. tellus, jorden; jordgudinnen.
Telt, *tjæld (kjæl’), n. (Fr. Bg., H. D.) ;
gl. n. tjald, SV. tjall : («telt). Mk. *telt
bud, -bur, -hus for »tjæld-bud«, 0 : %øU
hus. OH^^6 T., telte, t^NiHe, ar (kjælle).
Gl. n. Yal6a, 3v. tMla. vv. t^Zel6inF, f.
Tema (Fl. Temata), oppave, æmne, hoved-
*hejl-huga’, *toren ; *vanråden, *slumpen,
0: »übetænksom«, u-over-lagt, ov-djærv?
*forvåga\ 0: forvoven". Jfr. Farlig,
Dumdristig, Vov—.
Temmelig (n. f. tamlik, t. ziemlich), eg.
sømmelig, passelig; *tållege, o (f. e. »t.
stort«), *bra(v), *skjønt, ikke så Utet
(jfr. Betydelig!); *nal(6jla (liarle, n^rle,
hadla, halle, 0: eg. haardelig ; gl. n.
hardla); *hælder, e, (Lm.; gl. n. helår),
heller (»det var’t h. 3e)nt«); haste, o.
(gl. n. holsti, helzti). Saa t. (nogen
lunde), møkje(y). »D’er m. godt«. T.
meget (mere end man skulde vente), *vo
noms ine^r. »Det kan blive v. langt«.
Asbj. T. snart, *vonom før, vono(m)
snøggare. T. (som Adj.), hejl. »Ejn
hejl flok, kar, ejt hejlt be’l, i«.
Tempel, gudshus (Lm.); (kristent), kirke;
(norsk-hedenst), hov (o: håv).
Temperament (eg. Blanding, ni. af Vced
sker i Legemet og af Legemligt med Aande
ligt), stillende, døvende middel ; »mid
dele-vej (mellem-v.) ; blanding af legems
væskerne (legems-lag, væske - bland.) ;
livs-blanding (H. P. S.) ; sms-, ånds-til
stand (som følge av nysnævnte bland.),
huglynde, n., lynde, n., håt’, m.natur
lag? naturbundet sinnelag ; (den gjennem
fnitftge ©inbgftemning el. -Tilstand, ben,
som indtrceder igjen, naar midlertidige
Stift, af Glcede, Sorg, Frygt, Haab, vi
ger tilside), grun-*lynde, n. ?; jfr. hug
lag, -lynde (som dog nærmest svarer til
karakter). Se Flegma. SllNgVinfl T.
(af Blod, sangvis), letblodighet. Melan
kolfi T. (eg. med sort Galde), tungblo
dikket. Kolerist T. (eg. med gul Galde),
varmblodighet. Flegmatifi X. (2: med
Slim, Flegma), koldblodighet, kold-sin(d).
Fr. H. T—§’-2)^b, -Feil, halv legemlig
el. halv åndelig dyd, »fejl<r, lyte, udyd,
mislighet. H. P. S. foreslår følgende
samsvarende kunstord for de fire T—r,
alle hentet fra blodets egenskaper : Sang.
T., let-blod (-dighet). Dærtil let-blodig.
Melankoli el. mel.T., tung-blod (-ighet).
Dært. tungblodig. Koler. X., ildblodig
het (-blod), adj. ild-blodig. Flegma el.
f(. T., seig- el. senblodighet. Sangv.
heter ellers letsindig og tttelonf. tung
sindig. «Sangvinikeren er Dieblikkets
Barn". Ordene let-, tung-, varm-, KOI6
-dlo6iznet finnes hos Meyer.
XttnpetatlB, kølende, døvende, stillende,
(læke-)råd, »middel«.
Temperan(t)s, måtehald, ro (i sinnet).
j Temperatur, eg. blanding, varme-blanding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
