Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Vedtægt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
940 Vedtægt — Vei.
Vedtoegt (at vedtage, beflutte), vedtagelse?
vedtåke(o), f.; (noget vedtaget, en Be
slutning), vedtagelse(P); (vedtaget) *bruk,
*skik ; sædvane.
Vedvare, *vare, haldast, *stå, *stå på,
*stå seg, *standast. «Dette vere’ stænd
ikkje Isende». «Dæ stændst ingjen ting».
Stå •ved lag (*med 1.); (ftrcekte til), na.
•Det når inkje til hausten».
Vedvarende, æveleg, ævenleg, ævensleg,
ævor(d)sleg. Sv. everdlig, everdelig, o ;
evig. V. (Adv.), ævelege, ævenslege,
ævordslege; evindelege. Mk.*ævel.længe,
3: overmaade lcenge. Jfr. Vedholdende.
Seer efter Forløsning (Efterveer), *værk
je(r), d : vZerk i fl.
Seg, *vejk, »va’k, *væk’ («han er ikkje
væk’«), vesal, svegal(i), kle’n. Mk. vejk
hændt, *hovud-vejk, *helse-vejk; (af
Krafter), mk. *kløk\ /fr. Svag, SkrF
belig, Daarlig.
Sege (ogsaa Vegne, Hvege) (gjøre veg,
blpde), jfr. møkje (-te, o: gjøre mbg) ;
*bl^jte. Jfr. Blpdgj^re.
Vegetabilier, vækster; matvarer av vækst
riket. Mk. grjon, n. (grø’n, *grønfe’e),
L^o’n-inat, o: Madvarer af Korn el
Mel".
Vegetabilsk (f. Ex. %øi>e), «plante*-, vækst
(føde), f. av vækstriket?
VegetlltivN, vZekst>liv, vakstei(o), m. (gras-,
skog-v.), gro(d;e, m. (gl. n. grodi),
våkse-kraft (Meyer), rås, f. ; vækst-rigdom,
vækst-verden (H. D.):’ vækst-riket (på
den el. den kant). I BaininensZetn. også
-vaks, n.: *gras-v., *skoge-vaks.
Vegetativ (f. Ex. Liv), vækst-(liv), våksende
(Meyer), vakzterle^, opliven6e (Meyer).
Vegetere, vakse, gro; (om M.ste), føre
(bare) vækst-liv (eg. vel føre dyreliv, leve
med kroppen bare), legem-leve? fere et
ånd- el. tankeløst liv el. tilværelse. Også
vantrives.
Veghed, vejklejk, m., vejke, f. ; *kle’nlejk ;
vanmagt, f., armod, f.
Vegne (Vedkommende), *vexne, hand, f.,
*stad. Gl. n. vegna (gen. pl.). Sy.
vaknar. *På mine vegner, *på mi hand,
*i min stad. Paa SroberenS V., *på
bro ren si hand.
Vegne (et Sjsm), *nei(Fj)e (-de), *n^o(d)e
(— naud), *no(d)e (nåde, o, nådde, o),
nøkkje(y, -te); klinke(ar). Jfr. Nette;
Klmke.
Begsten (? hløt> Stenart), tælgje-stejn, m.,
blaute-grjot, n., klæbersten. Jfr. Klceber
sten.
Behemen(t)s, våldsomhet, *brå-hu’g, -«-bra.
skap, *brå-lynne, n., *gåfs(o), f., åfse(o),
m., *hug-ræmme, f. ? (til *hu’gram) ; stor
sinne, n., *galenskap, stormgang, il’skap, |
m., ilske, m.; hete, m., varme, ild. Jfr.
Voldsomhed, Heftighet».
Vehement, *våldsom. jfr. Heftig, Liden
fiabelig.
Seljtfel, far-, køre-tøj, -greje, førsels-red
skap; hjælpe-middel ; (ftaa Våndet), far
kost, m. «Bære V. for, g«re tjeneste
for, bære fræm, være *fornskap (sordin^,
f., fordingskap) føre, y?. Fording, f.
m. fl. ær Fremfprsel, Befordring.
2?e!)m, se Fehm.
Vei, *vN’L(e). m., *farvXZ, fallend), f.;
stig, m. (d : sti). (V. til et Handelssted),
. færdes(e)-væ’g, *færdings-v. ; (Gangsti,
Buvei), *rekstr, m., *rekkje, f., »rak, s,,
*rås, f. (*burås, gjejte-ras). V. Web
Gjerde paa begge Sider, gje’l, m.
(Østg.), gjejl, f., gate, f.,’ renne-gar(d),
m. jfr. ©tybe. Seftiærltg, banrltg V.,
u-væg, *klundre-væg. Jfr. klundrot, o :
itjcebn, besv. (V.). Meget fiefu. V.,
u-brøjte, n. Jfr. Uigjennemtrceng,, Sne
lag. V., smal, jfr. ©ti. V., som gaar
Opat> (*mote) Bakte, mot-ta’k, n. V.,
som gaar tvcers over en anden V.,
*tvXlvX’^. V., som gaar tvert ud fra
en attbttt V., tvær-gåte(o), f., *tvær-væ’g.
V., som gaar «pad i Svingninger, *skå
g> wsn,e/vfg (’id")- /fr.Zigzag. Liden
Afbrydelfe t en Vei el. Gang ( Sted,
hvor man maa stige lMere el. dybere
el. ogsaa tåge et leengere Skridt"), tre’p(i),
n. ; gl. n. prep, gorføimna.. Mangel
Paa Veie, vægløjse, f. Veienes Beflaf
fenhed, væg-lag, n. Mk. føre, n. Bane
V., væ’ge(e, - ar), brjote, brøjte væg.
Sv. vaga. Mk. bråten(o), brøjt’ v., o:
banet V. Staa i Vei, *stande til trång
røme. Flink til at sinde V., *VN’L
spa’k, *v.-hitten (-hytten). Med fort
lybende, nafbrudt V. (om Landstrcekn.),
*væ’g-fast. «Her er v. til øvste gar’en«.
Forvildet, som ikke kan finde Veien,
vN^-vil’. Let at befare (om Vei,
©trøg), *grej-før. «Der er grejført*
(*grejfaret). Saa bestaffen, at En
kan se V., fe at gaa, *væ’g-synt el.
*far-synt (det er v., f.). Banflelig(t)
at sinde V. (om Sted), væg-vand(t).
-Her er ikkje v. « Vleltet af V., *unda
vælt. Det var ilke af V. (ikke übilligt),
«det var i. av vZ^en. Ad korteste V.
el. Led, *ret.leXd)e3; gl. n. réttleidis.
Paa urette V., *misvægjes. Af V.
(bort), unda(n). Jfr. Bort, Xilfibe. I
Set, alejdi3 (gl. u. aleisi3); «kome ål.«,
o: ha’ Fremgang, «Det kjæm vondt ål.*,
o : det vil ha’ onde Mger. I Veien
(noget i V.), åt. «D’er altid nåkot(o)
a’t med deM». «Kvat er, so(m) no er
åt?e Tilveie, *til vægar(e), til vægs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
