Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. Lørdag 25. Juni 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
Engang de hvilte paa Ajælken overst paa Bakke«
kammen med alt Maanelyset rundt, og de andres leende
stemmer — klare i den frostlette Luft — steg op fra
Dybet langt under, havde han bøiet sig mod hende, seet
saa underlig paa hende og sagt noget rent besynderlig,
. . . . han havde sagt, at om ikke saa længe kom han
og hented hende, og saa skulde de to reise ud sammen
og se alt, hvad der var af stjont, .... jamen kunde
han ogsaa tove, det var vist!
Mangen Gang havde hun grundig spekuleret paa
det, hvorledes han, den kloge, alvorlige Gfsicer, kunde
sinde Moro i at være saa meget sammen med hende,
pigebarnet fra Tandet, der endnu aldrig havde seet en By
og ikke kunde mere, end Far og Mor havde lært hende,
. ... ja rart var det!
saa! nu var alt iorden. Allemors speidende Gine
for over alt, . . . forgjæves . . . ikke en Ting i Ulave,
ikke noget som manglet.
Ja nu maatte hun gaa, thi sikkert vilde Bror kigge
efter hende oppe i skoven og skuffet sukke, om han ikke
fandt hende.
Mama var gaaet nedover i Bygden for at staffe
tilveie noget ekstra godt til de to ventede, thi Middags«
maaltidet var udsat, til Gjcesterne havde indfundet sig.
s>maapigerne var i Bad, . « . og kjendte hun dem
ret, blev de ikke synlig, for de i sidste Titen kom stor
mende som en Hvirvelvind.
Og Papa, ... ja han var langt borte paa Marken
for at tilse Arbeidsfolkene, der uden Gpsyn altfor meget
lod sig paavirke af Heden og bare dovnet sig.
Aa ja . . . hun vidste nok, hvad det blev, . . .
hun fik nok rusle ivei alene.
Huf! saa urimelig varmt det var!
s>elv Pan og Rap, storebrors stinke Jagthunde,
havde fundet sig en smal Zkyggestribe bag Ajskkentrappen,
og der laa de urorlige med Tungen langt ud af Munden
og bare pustede.
For nogen crrgerlige Dyr! ... at de ikke kunde bli
med og mode sin Herre.
„Aom nu Pan — Rap," . . . jovist jo!
De dumme Dyr bare blinkede saavidt med Ginene
og svindsede sint med Halen paa sanden, „nei Lillemor
— Mor, vi har det altfor godt, her vi ligger."
Lillemor rysted sit blonde Rrushoved, i hvis Rigdom
solstraalerne glitred og brodes, . . . aa nei der blev nok
ikke andet for, hun fik nok gaa alene, skjsnt det siet ikke
var noget videre morsomt, . . . men Harry vented hende,
. . . og oppe i Zkoven kunde hun sidde og hvile, og der
fandt hun vistnok Bcer.
Det var sandt, Niste! . .. lidt af sine egne, nybagte
Aager maalte hun ta med i den lille Aurv, ... og paa
Bunden en liden Flaske af Mamas udenærkede s>tikkels
bcrrvin, „Champagne", som Leo saa alt for smigrende
havde kaldt den, ... det kunde smage godt at faa lidt
at bide i, naar de efter Modet tog Rast i skogen.
Lillemor for ind i det kjslige spisekammer, — Lille
mor gik aldrig —, og der stod de paa Rad Vommerne
med de fingule, duftende Aager.
Hvad skulde hun saa ta’? . . . Brors Yndlingskager,
. . . de maatte selvfølgelig med, . . . men — det var
sandt, ... og her strsges en liden pegesinger betænkt
over Munden, ... Leo havde i Julen sagt, at de smaa
Aranse var det bedste, han vidste, ... og aldrig kunde
Lillemor begribe, hvorledes Aurven var bleven fuld af
Aranse og atter Aranse.
« «
-,-
5
’i’
5.
URD
strakte sig Veien til s>koven . . . gjennem s>olglod og
stsv.
Jamen var det varmt at gaa, og langt, langt
Fodderne tripped saa fort, saa fort, Lokkehovedet
nikket og vendtes til alle Aanter, der var jo stig Masse
at se paa, ... og den store Havehat vippet og vippet i
en underlig Takt.
Hu—puh, den som var fremme!
Ne—ei se der! tænk gamle „Gudfar" ude at gaa
midt i solstegen . . . Tro, om han stal ned og hilse paa
papa og hore, om alt Hset snart er kommet i Hus, og
om Honsene er stinke til at værpe, ... . der er ingen.
der har stig Honsegaard som „Gudfar", og stige store
A3g han faar!
„Nei hvor stal denne lille Froken hen i stig Varme?"
„Men Gudfar, det er jo den første idag, og Hqrry
kommer jo og Leo, ... og Gudfar, jeg har jo fortalt
dig saa mange Gange, at jeg stal mode dem i skoven,
har du rent glemt det du da!"
„saa det er idag, du faar hjem dine to bedste
Venner?"
Gudfar strog hende over Rinden og tænkte paa en
anden solstraale, der for længe, længe siden havde
smuttet omkring lige indsmigrende kaad og havde kastet
sin klare Glans over hans Liv, . . . men som stille var
stuknet, for han kunde kalde den „sin".
Nu var Lillemor hans kjæreste ven, og aldrig syntes
Værelserne ham saa lyse og Tolen saa klar, som naar
Lillemors dansende Trin og lystige Latter jaget stilheden
bort fra de store stuer der hjemme i hans ensomme
Bolig, ... og Lillemor fandt tidt Veien hen til ham.
og med hende kom Venner og Veninder, og den gamle
Mand blev Ungdommens Tilflugt i mangen „grusom
vanskelig" situation.
„Er du nu svcert glad, fordi Harry kommer, du
Vildkat?"
„Det kan du vide, ... og saa kommer jo Leo og.
aa det stal blive Moro ! .... Gudfar, sode, snille Gud-
far", og her slog det lille Trold sin ledige hsire Arm
over hans skulder og smog sig tcrt opad ham, og de
klare Gine og de rode Læber tolked den mest henrivende
Beden, „ikke sandt, vi faar laane din seilbaad? . . .
Gg naar du har faaet alt Ho og Aorn i Hus, saa holder
du Dans? Ved du", de blode Lcrber var helt borte i
hans Gre, de turde ikke betro Luften den store, store
Hemmelighed, „Mama har lovet mig ny hvid Ajole med
brede silkestriber i."
Gg hun satte Armen i siden og figurerte stjælmst i
Dansetrin foran ham.
Hvem kunde vel sige „Nei", naar selve Livsglæden
stod foran en og bad.
„Ja Lillemor, du stal faa det, som du vil, ... alt
hvad Gudfar kan gjore, stal blive gjort."
Den gamle smilte saa besynderlig, da han nikket til
Afsted, ... og jamen lo han og pratet med sig selv.
da han langsomt gik nedover Veien, . . . men det kunde
ikke du se og hore. Lillemor!
(Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
