Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. Lørdag 21. Januar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
URD
Kristiania den 17/j 99.
En Karakteristik af vor Tids Kvinde. Saaledes
lyder vor tredie Præmieopgave. Saaledes lyder
Opgaven ja, men bvor blir der af Besvarelserne?
Eider ikke nogen som tør give sig ikast med hende,
den moderne Kvinde, og give et tro Billede af hende?
Er hun vakker eller styg, sterk eller svag? Hvilke
Fordele liar hun frem for gamle Dages Kvinder?
Og hvilke svage Sider? Er hun rigere, lykkeligere,
bedre end vore Bedstemødre eller Mødre? Ja se,
det er altsammen Spørsmaal som dirrer i Luften,
og som trænger en Besvarelse. Lad os nu se, at
Besvarelserne ikke udeblir!
Ægteskabet inden Literaturen og i Virkeligheden
var nvlig Gjenstand for en livlig Disput i K v in
noklubben i Stockholm. I Indledningsforedraget
fremholdtes de kvindelige Hovedpersoner i Ibsens,
Bjørnsons og Lies Bøger som udrustet med sterk
Individualitet og sterk Samfølelse, som Kvinder og
Medborgerinder paa samme Tid. I den nye svenske
Literatur derimod, hed det videre, fremstilles
Kvinden hovedsagelig som et Legetøi for Manden, som
en Bold for sine egne Følelser, som et Væsen der
hensynsløst følger hvad man kalder „sin Natur",
mens samtidig Ægteskabet fremstilles blot som en
Episode, som noget tilfældigt, der kunde afbrydes
og fortsættes med en anden, saasnart den erotiske
Gnist var uddøet. I den Diskussion som derpaa
fulgte, betonedes sterkt Nødvendigheden af at
mod-arbeide den synkende Agtelse for Kvinden, som man
troede at spore saavel i Literaturen som ude i Livet,
d. v. s. i den mandlige Verden. Og man kunde
modarbeide den, om Kvinderne mere ihærdig
strævede fremad og opad, om de udnyttede de gjorte
Erobringer og fremdeles gjorde Fordring paa
retmæssige Garantier for sig selv, for sine Børn og for
sit Hjem. — Vi vil her blot tilføie: Den „synkende
Agtelse for Kvinden", spores hos os rigtignok ikke
hos Jonas Lie og vistnok ogsaa mindre hos Bjørnson
og Ibsen, men den spores saa meget mer hos saa
mange andre af vor Tids Profeter at det er nok
til at blive agtpaagiven, og det behøves vel ogsaa
for den norske Kvinde ikke alene at holde
Idealets Fane høit, men ogsaa at leve Livet slig, at
det blir en Protest mod det Billede man forsøger
at tegne af hende.
Saa Sßi.
netccppet hat ou<zt ciotden siy layt,
doehhet den hjoetliyt^ metw sti lie den sovet)
Stcctne staat ’klædte i vintezlicj Qtayt;
dyß&laa o<j høi hvælvet Kimlen siy om.
ØZellem de vintezliat smijhhede ’Stoet
§>olsttei^ oicj listet — se det ocj, se det!
£njten jozjtishende oltyyet min <Kind,
medens jecj mellem de snehlvedte Ætanet
y lidet saa let ocj, saa fteidiy i Sind,
falet et £ivsmod, saa £ivet jecj anet.
£ivet, det sandey at ane jey ttot^
2J\Lenneshets £iv paa den m^e Quds 3otd.
Til H. D. fra S. V.
I „Urd" No. 48 et Billede jeg fandt;
af dette sig nogen Disput udspandt.
Nu denne Gang vil jeg svare paa Vers
og haaber, det ei kommer Dem paa tvers.
Som alle af Billedet straks kan se,
var Servanten af Marmor, kjære H. D.
Paa denne der laa et Teppe saa smukt,
til Nytte det skulde nok blive brugt.
Det skulde Pladen mod Stød beskytte,
men vil De nu til Fornuften lytte
saa hør: det Java-Teppe er for tyndt,
og upraktisk er det ogsaa til Pynt;
thi naar vi os nu stadig maa vaske
og freidig lader Hænderne plaske,
saa spruter det svært fra Bollen omkring;
paa Teppet blir vaadt hvert eneste Sting,
og dertil er det da sandelig for pent.
Jeg skjønner ei heller, hvad De har ment,
naar De sier: man søler kun „en Plet"; ■—
ja da maa De sikkert vaske Dem slet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
