Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312 - atscsccengtsonet–’ i Rome-
Ration,· sit«9iige·., saa vare Romeme neppe blevne uvidende derom, og deres Skri-
sbentere vilde vist ikke have undladt at omtale en- for den romerskeNationalsom
fængelighed; med Hensyn til krigersk Berommelse saa smigrende Tildragelse. Men
saavidt jeg veed, ssindes hverken hos nogen Historieskriver eller Digter nogen Be-
retning derom , ja, ikke engang den mindste Hentydning derpaa. Og allerede
denne Omstændigh·ed alene maa opvække Tvivl og gjøre det endnu mere sand-
synligt, at de nordiske Historieskrivere blot have angivet Frygt for Romernes Vaa-
ben som Grund for Asernes Udvandring, fordi den forekom dem, at være den
rimeligste, der kunde have foranlediget hiin Tildragelse, som skal have gaaet for
sig paa den Tid, da Pompeitts førte sine Krigse mod Mithridates. Jslænderne
bestemme ikke den Tid,«da Odin indtraf i Sverrigz men nyere Historikere anta-
ge i Almindelighed 70 f. Ch-. Om Odin paa den angivne Tid, efterat være
flygtet for Pompeius bort fra Don-Flodens østre Bredder, draget igjennem Rus-
land, derpaa langs Østersøen igjennem Saxland, som han først maatte under-
tvinge, og altsaa fandtModstatrd og behøvede Tid til den fuldkomne Undertvin-
gelse og til at ordne de erobrede LandesBestyrelse, efterat han var dragen op
til Danmark, havde opholdt sig der, ’sssiiidtil den udsendte Gesion«,-dvar kommen
tilbage ——«—— om Odin, siger jeg, efter alt dette-, paa den angivne Tid har kunnet
fæste Sæde ved ·Mælaren, ville vi lade staae ved sit Værd og ikke anstille nogen
videre KrtEk derover. » At Sagaen ikke lader Odin komme ligetil Sverrig over
den botniske Havbugt,« men igjennem Gardarige først »til Saxland og Danmark,
har uden Tvivl sin Grund deri, at man derved vilde forklare, hvorledes det var
gaaet til, at Odins Religion var bleven herskende i hine Lande. Navnet Odinsøe,
hvor der sandsynligviis har været et stort-Odins Tempel, har givet Anledning
til, at Sagan lader Odin opholde sig en Tid lang der. Fra nu af viser sig
i Odins Historie det mythiske Grundlag igjen tydeligere. Gesion (et bekjendt
mythisksVasen) sendtes til Sverrig til Gylfe. Begyndelsen af den yngre Edda
fortæller om en Gylfe, for hvem i Asgard den eddiske Trefoldighed blev aaben-
baret. Gylse er i det gamle Skjaldeqvad en Benævnelse paa en Konge i Al-
mindelighed; men i Ynglingasagaen bliver det til et Nomen proprium paa den
Konge i Sverrig, som overlod et Stykke Land til Odin. Alle de udmærkede
Egenskaber, som Ynglingasagaen tilskriver Od-in, maa han, efter Sammenhængen
at slutte, have lagt for Dagen i Sverrig, da de først omtales efter hans Ankomst -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
