- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
18

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. 1859

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

18 NED MED VAABNENE.
maa da betragte Sagen, kjære Barn. Pligten for
alt. Hvad der maa saa være“.
„Ja, du har Ret, Tante — det man er nedt
til —“.
„0g som Gud vil“ — indskjed Tante Marie.
„Ja, det maa man ta med Taalmodighed“.
„Rigtig, Marta. Gud i Himlen ordner jo alt til
det bedste. Ens Dødsstund er alt bestemt ved ens
Fødsel, den kommer ikke en Time før eller senere. Og
vi Kvinder skal bede saa inderlig og varmt for vore
kjære Erigere — u .
Jeg kunde ikke la være at tænke over det for
underlige, at vor Dødsstund var bestemt fra vor Fødsel,
men alligevel skulde vi bede til Gud, at han ikke skulde
la den komme nu. Jeg turde ikke røbe disse Tanker
for Tante, og det stod ikke rigtig klart for mig seiv
heller. Jeg havde altid en viss Frygt for ikke at tale
fornuftigt over hellige Ting. Intet fornærmede Tante
mere end Tvil om nogen af hendes fastslaaede Sand
heder.
Jeg indvendte altsaa intet, men var eDig med
Tante i, at vi maatte bede Gud spare vore kjæres Liv.
Jeg skulde bede uafbrudt til Himlen, at den vilde lede
Kuglerne væk fra Arnos Bryst. Lede dem væk — men
hvorhen — til en andens Bryst, som det sagtens blev
bedt ligesaa inderligt for? Og hvad havde jeg ikke
læst i Fysiken, stod der ikke noget om Bevægelses
hurtigheden og den Nejagtighed, hvormed man kunde
beregne Projektilets Gang, og det herer jo ogsaa med
til Naturlovene, som Gud seiv har ordnet — og saa
skulde han for mine Bønners Skyld — ?
Nej, nej, atter en hæslig Tvil, bort med alle disse
onde Tanker.
„Ja, Tante“, sagde jeg tørt for at døve Stem
merne i mit Indre, „vi vil be flittig til Gud, og han
vil høre vore Bønner: Arno kommer uskadt
tilbage“.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free