Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
DANSK OG NORSK SCENEKUNST
Politiken er det værste — den er Maven; er den i Uorden, er det først rigtig galt.
Da lægger det sig som Mare over de øvrige Lemmer.
Nu synes det mig saaledes, at Norge er en Fjeldgut med ægte Puntlædersmave, der
kan taale alt — selv Kampesten!
Danmark derimod er den fine, gamle Dame, hvis Mave kommer i Uorden strax ved
en Kop lidt vel stærk The; og dette er det, jeg tror nu kan spores i den danske Kunst.
Frøken Danmark blev i Fireogtres beredt en saa kraftig Kost, at hun længe maatte
holde Sengen, og da hun paany begyndte at sidde oppe, hengav hun sig til
Homøopather istedenfor til Læger, med andre Ord: Reaktionisme for Liberalisme!
Og sligt hævner sig!
Ikke alene Maven bliver ødelagt ved denslags Kure, de øvrige Lemmer faar ogsaa
deres Knæk — Kunsten ikke mindst!
Imidlertid gaar det unge Norge der og sluger alle Ting, kan vistnok ikke fordøie det
altsammen; men Maven tager ingen Skade deraf, og Lemmerne voxer sig store og stærke.
En Dag vil ogsaa den unge Gut staa der med fuldvoxne Lemmer.
Skuespilkunstens indre Kjærne er Skabertrang, derfor var Scenekunst oprindelig en
religiøs Ceremoni: man hyldede Skaberen ved selv at skabe det høieste, han havde skabt:
Mennesker!
Og man skabte dem i sit Billede, derfor har ogsaa Scenekunsten den store, gribende
Magt over Menneskene — man staar her overfor sig selv, man kan tage, føie, se, høre
og — fatte!
Derfor er Skuespilkunsten ogsaa den skønne Kunst, den er!
Enhver skaber i sit Billede.
Landets Karakter skaber Menneskenes Karakter, deraf den store Uensartethed i de
forskjellige Nationers Scenekunst.
Den danske Skuespilkunsts Eiendommelighed og store Styrke er Stemningen; men
den er ogsaa dens store Svaghed. For at opnaa en Stemningens Helhcdsvirkning slaar
saamange danske Scenekunstnere af paa den oprindelige stærke Følelse, falder let hen
til rent ydre Midler: Diktion, Plastik. Det fryder Oiet og Oret, men — Naturligheden
lider herunder.
Man skal skabe i sit eget Billede!
Nationalitetsbcvægclsen i Norge fik Fart. Krav om norsk Sprog paa norsk Scene blev
reist, og lidet taknemligt mod dem, der havde grundet vort Theater, tog Bevægelsen
snart Karakter af fiendtlig Opposition mod de danske Gjæster.
Og dog var dette til syvende og sidst det rigtige, lin — der opnaas aldrig noget,
vindes aldrig helt frem uden Opposition!
Nu er Sindene faldne til Ro, og med Tak mindes Nordmændene dem, der rejste
Skuespilkunsten et Tempel i det lille Christiania og det under de vanskeligste, ofte
rent ud fortvivlede Forholde.
Alt imedens bygger de selv videre paa Bygningen og skaber sig sin nationale
Skuespilkunst; thi Landets Karakter skaber jo Menneskenes.
Og har da Nordmændene virklig vundet at skabe sig dette, en national Skuespilkunst?
Vistnok — en national!
Men om denne vil tiltale Kunstkjendere (Kunst er jo international, kosmopolitisk, dens
nationale Karakter kun forskjellig) om den vil det, fultit ud, tør vel blive et stort
Spørgsmaal.
Thi her kommer vi til Sagens Kjæmepunkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
