Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
og tog mod kjørne; da kom Vigdis til hende i
stor angst og sa:
Nu kommer Gunnar nede i lien, — jeg ved
ikke, hvordan dette skal gaa — han slaar mig
vel ihjel, naar han ser mig, slig jeg nu er."
»Læg dig tilsengs," svarte Æsa, saa skal jeg
si du er syg — han blir her ikke længe."
Vigdis gjorde det og blev liggende, de to dage,
Gunnar var der. Han sa, det var ikke underlig,
hun var blit syg, eller at de havde faat lidet
melk, saa tidlig de var draget opover — mens
rimen endda faldt om nætterne, og der var liden
havn i skogen.
Men siden tænkte Æsa, hun burde vel snakke
til Vigdis om det og raade hende lidt ; saa sa hun
en dag, den anden stod ved bækken og skurte
melkebøtter:
Lad mig gjøre dette; du skal ikke ta saa
haardt i nu."
Vigdis slængte kollen bortover bakken, og
hendes øine var saa vilde, at fostermoren blev
ræd hende; hun skreg høit:
Snak ikke om dette til mig; da ved jeg ikke,
hvad jeg gjør dig!"
Æsa turde aldrig siden nævne den sag for
Vigdis. Og nu led det ud paa sommeren.
En nat stod Vigdis op og gik ud af sæteren.
Det var over midsommer, stilt og mørkt i veiret.
Hun gik opover vangen et stykke; da hun kom
til gjærdet, orket hun ikke andet, men maatte
lægge sig ned og bie en stund. Der gik en blak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
