Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16. 44—66. FELIX. AGRIPPA 11. 421
Landflygtighed og Celer sendes til Jerusalem for i Folkets Paasyn at slæbes gjennem
Gaderne og saa halshugges 1.
Apostelmødet i Jerusalem, der fritog de Hedningekristne for den kirkelige Lov
(Aps Gjr. 15, 1—29), blev holdt omkring 50 og følgelig under Kumanus. Han har
ikke ænset det, maaske ikke engang vidst, at det blev holdt.
Efter Kumanus fulgte Felix (52—60). Ved samme Tid skjænkede Klaudius Fjer
dingsfyrsten Filips forrige Landskaber, Batanæa, Trakonitis, Gaulanitis og Abilene, til
Agrippa 11, der igjen maatte afstaa Kalcis, hvor han havde været Konge siden 48.
— Aar 54 blev Nero Keiser; han skjænkede Agrippa Tiberias og Tarikea i Galilæa
og Julias i Peræa 2 med 14 omliggende Byer. — Over det øvrige Palæstina vedblev
Felix at være Landshøvding3.
Felix, en Træl, som Klaudius havde givet fri og hævet til Hædersposter, var vel
lystig, troløs, bestikkelig (Aps Gjr. 24, 26) og grusom. Han brystede sig af at stamme
fra Arkadiens Konger og vilde ikke gifte sig med ringere end Dronningereller Kvinder af
kongeligt Blod. Han fik ogsaa tre Dronninger tilægte; den ene var den deilige Drusilla,
Agrippa den Stores Datter, som han havde lokket til at forlade sin Mand, Aziz, Konge i
Emesa4. — Ved at bryde sit Løfte om sikkert Leide, fik han Eleasar, som nu i mange Aar
havde holdt sig i Bjergegnen som Røyer eller snarere som Smaakrigsfører, i sin Magt og
sendte ham i Lænker til Rom. — Ypperstepræsten Jonatan, Ananias’s Eftermand, som
havde virket for at faa Felix til Landshøvding, formanede ham til bedre at forestaa
sit Embede; men Felix blev ikke rystet ved denne Formaning som senere ved Paulus’s
Tale om Retfærdighed og den kommende Dom (Aps Gjr. 24,25); han underkjøbte
Doras, en af Ypperstepræstens fortroligste Venner, til at rydde ham af Veien. Doras
leiede Snigmordere, som efter.sit Vaaben (sica, Dolk) kaldtes Sikarier; de kom ind i
Jerusalem, som om de vilde forrette sin Gudstjeneste, blandede sig mellem Ypperste
præstens Tjenere og myrdede ham. Da dette Mord blev ustraffet, traadte Sikarierne
offentlig frem paa de store Feste, blandede sig i Mængden med Dolke under Klæderne
og myrdede dels af Hævn, dels for Betaling. Ikke engang i Templet var man sikker.
Disse Morderes Ugudelighed, skriver Josefus, tror jeg var Aarsagen til, at Gud vendte
sig fra os og sendte Romerne, som brændte vor Stad og førte vore Hustruer og Børn
i Trældom — for at vi kunde faa bedre Forstand.
Under denne ulykkelige Tilstand fandt Bedragere, som lovede at fri Landet fra
Romerne, villigt Øre og lokkede Folk ud i Ørkenen, hvor de skulde faa Jertegn at
se. Blandt disse var en Ægypter, som ved den Tid kom til Jerusalem. Han samlede
4000 Tilhængere i ørkenen (Aps Gjr. 21, 38), rimeligvis Kvarantana, og Almuen flok-
1 Jos. Hist. 20. e. Krig 2. 12. a—7. 2 Dette Julias maa ikke forvexles med Julias (Béthsaida) ikke langt
fra Jordans Udløb i Gennesarets Sø. Det hed oprindelig Betharam (4 Mos. 32, se. Josv. 13, 27); det blev be
fæstet af Herodes Antipas og kaldt Julias (Jos. Hist. 18. s. 1) eller Livias efter Keiserinde Livia, (Onomasti
kon under Betharam). 3 Jos. Hist. 20. s. 4. Krig 2. is. s, 4 Aps Gjr. 24, s«. Jos. Hist. 20. 7. «•
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
