Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fordums-Venner. Ballade (Henr. Wergeland til Ludvig Daa)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 15
Friskt Mod! Ved Fossen Birken
sin Fahne freidig slaaer.
Histudenfore Kirken
vort næste Møde staaer.
Vi os paa Engen sætte!
Dens Græs er guult og tørt.
Ak, just et Liv som dette
har jo vort Venskab ført?
Det skjød som Græs i Vaaren;
det visnede som Stråa;
og Vindens Flugt har skaaren
de Ax, som sad derpaa.
Vi sætte os paa Tinden,
hvor Skyen flyer forbi!
Der seile To for Vinden,
forbundne fast som Vi.
De splittes i Sekunden.
Forbi Fostbroderskab!
Saa af vort Venskab vunden
vi har hinandens Tab.
Kom, sæt dig ved min Side!
Kom, tryk dig til mit Bryst!
Du skal dets Qvaler vide;
saa lærer jeg din Lyst.
Der var Du engang hjemme
med al den Førstes Ret.
Ve mig, som ei kan glemme!
Ve Dig, som kunde det!
Vi sætte os paa Randen
af vildest Afgrunds Hang!
omfavne saa hinanden,
og saa, min Ven — et Sprang !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
