Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
før Landet mister sin Natur. Men den gjengiver ogsaa især sin
Tid, Kronprinds Frederiks og J3erns/or//-Regjeringens Fredsaar, en
Tid, der vel, med en Draabe i „Glædskabspokalerne" af Remini
scenz fra mindre lystige Dage, sang:
„Vi dråk Norges Hæder og Held,
sang om Dal, om Strand og om Fjeld
men hvori dog „Alting blomstred for enhver," saa selve Ønsket
om Universitetet ikke viste sig. Men det stod der i denne al
mindelige Blomstring som en af disse Datidens Haugestatyer til
groet af et Buskads, men som nok ved Løvfaldstid vilde træde
frem som med en Sjels Blegnen under sin Hvidhed, alvorlig, med
Fingeren pegende eller paa Munden.
Dette skete 1788. Den af Topografien og Økonomien fortjente
Præst, Dr. Strøm, tilskrev Kronprinds Frederik før hans Afreise
til Norge samme Aar, og udgav „En Normands Fordring til sine
Landsmænd, ved Anledning af Rothes Danmarks og Norges For
dringer til hinanden, Christiania 1788," medens «Folkets Røst til
Kronprindsen ved hans Ankomst til Norge," udkom fra Carl Man
derfeldt. % Dr. Strøm fremsatte Sagen mundtlig for Kronprindsen,
ved hvilken Leilighed hans Broder, Borgermester i Kristiania og
Drammen, ogsaa overleverede et eget Skrivt derom, og i det
Kgl. Norske Videnskabers Selskab fik Prindsen af dets Vicepræ
ses, Stiftsprovst Dr. Hagerup, endnu engang høre den med Varme
lagt sig paa Hjerte. Det manglede heller ikke paa Løfter; men
derved blev det ogsaa. Kun i det danske Maanedsskrift Minerva
vedblev Hjertesaaret af og til at flyde.
Men endnu en Episode trænger sig foran Optagelsen af Uni
versitetssagen. Gustav UTs Fortrolige, den bekjendte svenske
General Gustav Mauritz Armfelt beretter i sin Selvbiografi: 2
„Ved denne Tid (Vinteren 1790) var der i Norge en besynderlig
Gjæring. Flere betydende Personer tænkte paa Midler til at be
frie sig fra det danske Aag, og Hs. Majestæt havde faaet flere
Anledninger til at nytte sig dette tilgode. Kongen sendte mig
under forskjellige Paaskud til Wærmeland, og jeg saae paa Grænd
sen i største Hemmelighed nogle af de betydeligste Hovedmænd;
1 En svensk diplomatisk Eventyrer, som opholdt sig i Kristiania og stod paa
en fortrolig Fod med Kammerherre Bernt Anker.
2 Handlingar rorande Sveriges Historia. B. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
