- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
10

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Menneskenes Børn I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kikkert, der kan drejes paa en Tap, at vi kan følge
Skibene derude paa deres Fart over Havet.

– Men Møblerne i Kabinettet?

– Det skal Du bestemme, sagde han, – det bliver
jo dit Værelse.

– Nej, sagde hun, – Du kan bedre.

– Hvide, nikkede han saa, – ja, hvide med slanke,
snirklede Ben og spinkle, gyldne Forsiringer! Og
Betrækket skal være af lyseblaat, storblomstret Silke,
fastgjort med matgule, rundhovede Søm; Væggene skal være
betrukne med blege, Gyldenlæders Tapeter, og Gardiner
og Portierer skal være af Farve og Stof som Møblernes
Betræk. Og over det lange, firkantede Midterbord med
den indskaarne, gyldenkantede Plade skal hænge
en Krone af Glas med Prismer og Taarer og Stjerner,
taagede, blege og matte som blaafrosset Mælk.

– Og Kaminen?

– Kaminen? der skal ingen Kaminer være! thi
Foraar og Sommer skal være varme og straalende af Lys
og Sol; og Efteraar og Vinter tilbringer vi i vor
Lejlighed i Hovedstaden!

– Nu mangler vi bare dit Arbejdsværelse, sagde
hun, – og saa Soveværelset.

– Jeg bor i Gavlen mod Vest med milevid Udsigt
ind over Landet, hvor Bakker og Dale og Skove og
Søer ligger rødmende i Aftensolens Glød. Og der skal
kun være ét stort, spidsbuet Vindue deroppe med tunge,
folderige Gardiner. Og Tæpper skal der være paa
Gulvet af Bjørn og Ulv, og Egetræs Møbler, rolige og
alvorlige. Og Væggene skal være betrukne med vævede
Tapeter af Riddere i Panser og Plade, og Fruer og
Frøkener i Sindal og Maar; og der skal hænge
Rustninger paa Væggene og Sværd og Skjolde. Og en
Løndør skal der være, som glider bort, naar man
trykker paa et rustent Søm bag Reolen!

– Uh, ha! sagde hun og gyste, – og hvor fører
den saa hen?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free