Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Et Besøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Jeg véd det altsammen, nikkede han fortrolig, –
jeg véd det altsammen! Men jeg tier naturligvis.
Hvad Glæde kunde jeg ogsaa have af at faa Dem i
Tugthuset?
– Pu–h! sagde jeg, – De begynder at forvirre
mig!
– Har De set hende nøgen? spurgte han pludselig
med hviskende Stemme, – har hun ligget her paa
denne Chaiselongue i dæmpet Lampelys? (Han støttede
træt Hovedet i sin Haand.) Ja, sagde han, – det var
den Gang! Det var i Sommerens lyse Tid – – –
(Han rynkede Øjenbrynene og saa’ mørkt hen for sig):
Men nu pisker Efteraarets Regn mod Ruden
og trommer mod det kobberbehængte Tag,
en Ligmareh lig,
en Gravsang,
et kvalfuldt, monotont memento mori!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
