- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
81

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En Kanetur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvor et sort Menneske kom travende med en Flaske i
Haanden.

– Har vi ikke et Reb til at stikke under hende?
spurgte Smeden.

Der sidder ét fra før, sagde jeg.

– Naa ... Tyl det saa i hende, vedblev han, da
Mennesket var naaet hen til os med Brændevinsflasken.
Det var en Sodavandsflaske, og den var fuld til
Proppen.

– Ka’ hun døje det hele? spurgte en af Mændene.

– Ellers ku’ Du vel hjælpe hinde, Morten
Strandskov? sagde en anden.

– Ja – ha! grinte Morten, – jæ er en møjet
villig Mandsperson!

Kabudsmanden tog nu Brændevinsflasken i venstre
Haand; derpaa lagde han sin højre tværs over Dyrets
Ansigt nede ved Mulen og borede Tommelfingeren fra
den ene Side og de andre Fingre fra den anden ind
mellem dens Læber. Hesten gabede og vred med
Hovedet for at slippe fri, men Manden klemte det fast ind
under sin Arm, tog Proppen af Flasken med Tænderne,
vendte Bunden i Vejret paa den og lod Indholdet
løbe ned i Dyrets Hals til sidste Draabe. Derpaa
rejste han sig og rakte tavs Flasken til den, der havde
bragt den.

Vi stod allesammen andægtige og saa’ paa Hesten,
hvis Hoved igen var sunket ned paa Sneen.

– Nu værker det! udbrød saa Smeden pludselig.

Dyret aabnede langsomt Øjnene, prustede og saa’
sig om. Og da det fik Øje paa nogle Halmstraa, der
laa i Nærheden, lettede det paa Hovedet og drejede
paa Halsen, samlede Straaene op med Læberne og be-
gyndte at gumle paa dem.

– Haa, haa! lo Smeden, – hun vil sgu ha’ Brød
til Snapsen, den Filfresser!

– Nu æder hun! sagde Rabudsmanden, og gennem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free