Apelone. Terentia (Comoediantens fæstemøe).
Terentia: Ak, det er alt for sandt, Apelone! Jeg var hen ved min Kjærestes Dør for at høre om Tilstanden; men fandt Huset tomt, og Porten tilsluttet. Ak gid han havde taget Flugten, og ikke var kommen i Arrest; thi hvis han er greben, og kommer under Bøddelens Hænder, da skjøtter jeg ikke om at leve længere.
Apelone: Ej Snak, Jomfrue! Endskjønt I agter at gifte jer med en Acteur, og i Fremtiden blive selv Actrice, saa maa I ikke spille Tragoedie for Tiden.
Terentia: Hvordan kand jeg see en, som jeg saa meget har elsket, lide en skjændig Død, og tillige med leve?
Apelone: Det er sandt nok, Jomfrue! Jeg vil ikke raade jer til at leve; men see til i det ringeste, at I kand dø, som Heltinder døer i Tragoedier, efter Reglerne af Theatro. I maa læse først nogle Tragoedier igjennem og vælge jer en Heltinde ud at dø efter, som omkommer sig mest zirligen og efter Reglerne. Saa er det intet at sige derpaa, tvertimod I obligerer Folk derved, saasom man har stor Mangel paa Materie til Tragoedier.
Terentia: Ak Apelone! Spot mig ikke. Vidste du, hvor meget jeg elskede den Person, saa talede du ikke saaledes.
Apelone: Jeg tilstaaer, at I har kunnet havt Aarsag at elske ham; men nu, eftersom I hører, at han har givet sig Fanden i Vold, og slaaet sig til den sorte Konst, bør jer Kjærlighed, om I ellers har mindste Eftertanke, forvandles til Had. Tilmed, om I havde spurgt mig til Raads, førend I forlovede jer med ham, havde jeg aldrig givet mit Samtykke dertil; thi der er en Hazard ved at forlove sig med en Acteur, som er vant til hver Aften at gjøre ny Elskov og gifte sig saa tidt, som en Autor behager at gjøre mange Comoedier til.
Terentia: (Grædende) Ak Apelone! Jeg kand ikke forlade ham, enskjønt jeg vilde.
Apelone: Hvi saa? Har der været noget andet mellem jer end Ord og Løfter?
Terentia: Ak ja, det er Ulykken; thi jeg er ikke ganske fri, her mellem os at sige.
Apelone: Det er galt nok; men derfor tog jeg ikke Livet af mig. Jeg faldt selv engang for en Person, som jeg end ikke var forlovet med; men jeg er lig god Jomfrue for det. En Kjøbstedjomfrue kand aldrig miste sin Ære; naar hun blir besvangred, falder en Bondekone i Barselseng, og føder Barnet. Kunde I ellers føde et Drengebarn, Jomfrue, saa var I lykkelig; thi naar en Hexemester gjør en Søn, blir det en Dragedukke, som i Fremtiden drager Penge til sin Moer.
[Fodnote: Efter Folketroen en liden Dukke af Been eller Alunrod, som drager (deraf Navnet) Penge til sin Ejermand.]
Terentia: Ak ak, Spot og Skade følges ad. Jeg vil ikke tale
med den Spottefugl mere. (Gaaer bort).
