Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - III. Efter prækenen - IV. Hjemmet og dets sorger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOG Lue
det gik op for ham, at det var paa høi tid at vende
sine fjed hjemover. Han var bare tre og tyve aar og
hadde netop lært, hvad det er at elske, — at elske med
den tilbedelse en ung mand skjænker en kvinde, han
føler er større og bedre end han selv. Denne kjærlighet
er sterkt i slegt med den religiøse følelse. Hvilken dyp
og ædel kjærlighet er ikke det? Enten den gjælder
kvinde eller barn, kunst eller musik. Vore kjærtegn,
vore ømme ord, vor stille betagne henrykkelse over en
Solnedgang, en skjøn majestætisk statue, en Beethovensk
symfoni — det bringer altsammen med sig følelsen av,
at dette kun er bølgetopper paa et uendelig kjærlig-
hetens hav, som ikke lar sig lodde. I det største øie-
blik opgir vi ethvert uttryk og blir tause, og kjærlig-
hetens flod strømmer forbi sin gjenstand og fortaper sig
i følelsen av et guddommelig mysterium.
Kapitel IV.
Hjemmet og dets sorger.
Et lite grønt dalføre og i dalbunden en rislende bæk
— nu nærved at gaa over sine bredder efter regnet og
med store piletrær lutende over. Over denne bæk er
der kastet en planke, som Adam nu skrider over med
sikre skridt, fulgt i hælene av Gyp med kurven. Det
er tydelig, at han agter sig op til det straatækte hus,
som ligger en tyve meter oppe paa skraaningen med
nogle bord stillet op mot væggen.
Døren er aapen, og en ældre kvinde staar og ser
ut. Det er ikke solnedgangen som har lokket hende ut;
hun speider med de svake øine uavbrudt mot en plet,
som nu efterhaanden blir større og større og som hun i
de sidste fem minutter har været ganske sikker paa er
hendes kjære Adam. Lisbeth Bede elsker sin søn med
den kjærlighet en kvinde bærer til den førstefødte, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
