Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - VIII. Kaldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EO
ikke er trær som her, der gjør at himlen ser mindre ut,
men hvor man ser den spænde sig ut som et telt og
føler den eviges arme omslutte sig. Men før vi kom til
Hetton, blev broder Marlow grepet av en svimmelhet,
saa han var nær ved at falde, ti han hadde arbeidet
altfor haardt for sin alder i bøn og paakaldelse og for
at sprede Herrens ord og arbeidet desuten som værer,
for at tjene sit underhold. Og da vi kom til landsbyen
ventet de ham, og de som tørstet efter at høre livets
ord, hadde samlet sig der, hvor hytterne stod tættest,
saa at andre ogsaa kunde drages til os. Men han følte,
at ban intet kunde og var nødt til at lægge sig i den
første hytte ban kom til. Saa gik jeg ut for at si
«dette til folket, i den tanke at vi skulde gaa ind i et
av husene, og saa vilde jeg læse og be med dem. Men
da jeg gik langs med husrækken og saa de gamle og
skjælvende kvinder i dørene og mændene hvor haarde
de saa ut — for de hadde jo ikke mere av søndags-
morgenen i sit ansigt end om de hadde været stumme
okser som aldrig saa op mot himlen — da kom jeg til
at skjælve som om en sterk aand var trængt ind i mit
svake legeme og rystet det. Og jeg gik dit, hvor den
lille flok stod samlet, og jeg steg op paa en lav liten
mur, og jeg talte ordet, som blev git mig i overflod. Og
de flokket sig alle om mig, og de kom ut av hytterne,
Og mange graat over sine synder, og har siden hørt
Herren til. Dette var begyndelsen, sir, og siden har
jeg stadig præket.»
Dinah hadde latt arbeidet falde under denne beret-
ning, som hun fremførte paa sin sedvanlige enkle maate,
men med denne bedaarende stemme, som altid trylle-
bandt hendes tilhørere. Nu bøiet hun sig ned og tok
fat paa sin søm som før. Mr. Irwine var dypt inter-
essert. «Den maatte være en vigtig tosse, som her vilde
agere pædagog,» tænkte han. «Like saa godt kunde
man gaa ut og tale trærne tilrette, fordi de vokser efter
sin natur.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
