Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - VIII. Kaldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rao
«Og De føler Dem aldrig genert av at De er saa
ung — og av at De er en yndig ung kvinde, som møæn-
dene ser paa?» spurte han heit.
«Nei, jeg har ikke rum for saadanne følelser, og
jeg tror ikke, at folk nogensinde tænker paa det heller.
Jeg tror, sir, at naar Gud gir sig tilkjende i os, blir vi
som den brændende busk. Moses la ikke merke til, hvad
slags busk det var; han saa kun Guds lue. I lands-
byerne omkring Snowfield har jeg talt til saa raa og
uvidende folk, som overhodet kan eksistere, mænd, som
har set baade haarde og vilde ut — men de har aldrig
sagt et ubøfligt ord til mig, og ofte har de takket mig
venlig og gjort høflig vei for mig, naar jeg skulde
gaa.»
«Det tror jeg nok — det tror jeg nok!» utbrød
presten Irwine ivrig. «Men hvad syntes De saa om
Deres tilhørere igaaraftes. Var de stille og opmerk-
somme?»
«Meget stille og opmerksomme, sir, men jeg saa
intet tegn til nogen vækkelse iblandt dem, undtagen en
ung pike, Bessy Oranage, som jeg ynkedes saare over,
da mine øine først faldt paa hendes blomstrende ung-
dom som skjæmmedes saa stygt av forfængelighet og
daarskap. Jeg talte og bad med hende bakefter, og jeg
har det haab, at der er rørt ved hendes hjerte. Men
jeg har bemerket, at i egne hvor folk lever rolig og
tilfreds mellem rike græsgange og stille vande, der er
der stor lunkenhet likeoverfor ordet, saa forskjellig som
mulig fra de store byer — Leeds f. eks. — hvor jeg
engang har været i besøk hos en hellig kvinde som
prædiket der. Det er forunderlig hvor rik en sjælehøst
der er i disse trange gater, hvor det er som om man
taler i en fængselsgaard og øret døves av verdens larm.
Jeg tror, det maa være fordi løftet er søtere for dem,
hvis liv er saa tungt og besværet, og at sjælen hungrer
desto mere, naar legemet har det ondt.»
«Ja, det har De ret i; vore landsmænd er ikke saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
