Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - IX. Hettys verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 100 —
Luke Britton i Broxton kom til Hayslope kirke søndag
eftermiddag bare for at faa se paa hende, og at han
vilde gjort endnu sterkere tilløp, hvis ikke hendes onkel
Poyser hadde forbudt hendes tante at opmuntre ham ved
nogensomhelst form av høflighet, ti han ventet sig ikke
stort av en ung mand, hvis fars gaard saa ut som gamle
Luke Britton’s. Hun hadde det ogsaa paa det rene, at
mr. Craig, gartneren paa herregaarden, var forelsket i
hende opover begge øren, og han gjorde hende jo ogsaa
sine erklæringer i straalende jordbær og kjæmpestore
erteblomster. FEndnu bedre visste hun, at Adam Bede —
den kjække, flinke Adam Bede, som alle mennesker saa
op til, og som hendes onkel saa gjerne beholdt hos sig
tilaftens — endnu bedre visste hun, at denne Adam,
som var noksaa streng likeoverfor andre og just ikke
var av dem, som løp efter piker — han blev baade rød
og blek ved et blik fra hende. MHetty hadde ikke mange
at sammenlignes med, men hun kunde ikke andet end
føle, at «Adam var da noe». — Slet ikke lik den slur-
vete Luke Britton, som ikke hadde kunnet finde paa
andet at snakke om, da han fulgte hende fra Broxton
til Hayslope end at nu var graagaasen begyndt at
værpe. Og mr. Oraig, gartneren, han kunde jo være
bra nok, og ganske fornuftig var han ogsaa, men kalv-
bent var han dog, og desuten maatte han være omkring
de firti, allermindst.
Hetty var ganske sikker paa, at hendes onkel gjerne
vilde hun skulde opmuntre Adam, ti de tider var der
ingen streng adskillelse mellem landmanden og den
ansete haandverker og de kunde ofte sees ta sit krus øl
sammen baade i hjemmene og vertshusene; landmanden
opstivet under sin absolute underlegenhet i konversatio-
nen ved den trygge følelse av kapital og indfiydelse i
sognets anliggender. Martin Poyser var ikke av dem,
som gik i vertshusene, men han satte pris paa en hyg-
gelig passiar ved sit eget hjemmebryggede øl, og skjønt
det var ham særdeles behagelig at opsætte forholdsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
