Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - IX. Hettys verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eg
legenhet likeoverfor hendes andre beundrere, bragte hun
det aldrig saa langt som til at tænke paa at ta ham.
Hun syntes om at føle, at denne sterke, flinke mand
med de skarpe øine var i hendes magt, og hun vilde tat
det yderst unaadig op, om han hadde vist det mindste
tegn til at glide bort fra hendes aag og knytte sig til
den blide og stilfærdige Mary Burge, som vilde været
glad nok, om han hadde tat en smule notis av hende:
«Mary Burge — ja det skulde ogsaa være noe. Saa-
dant et blekneb, som vilde bli ganske gul i fjæset, hvis
hun tok et lyserødt baand paa sig, og med et haar saa
staket som hvetehalm.» Og altid, naar Adam blev nogle
uker borte eller paa anden maate viste, at hau bekjæm-
pet sin lidenskap som haabløs, visste Hetty at kalde
ham tilbake igjen ved paa mange smaa maater at gi
ham indtryk av, at hun tok sig nær av hans likegyldig-
het. Men at gifte sig med ham — nei det kunde intet
i verden faat hende til. Der kom ikke det mindste mere
farve i hendes kinder, naar hans navn blev nævnt: der
var ingen hjerteklap, naar hun pludselig saa ham like
utenfor vinduet eller hun uventet møtte ham paa mark-
stien. Hun følte intet, naar hans øine hvilte paa hende,
uten den kolde triumf ved at vite, at hun var elsket.
Han kunde ikke mere vække den unge kjærlighets søte
rus hos hende, end det blotte billede av solen kan bringe
vaarens safter til at stige i plantens fibre. Hun saa
ham som han var: en fattig mand, som hadde sine
gamle forældre at underholde og som ikke paa længe
kunde se sig istand til at gi hende endog saa megen
luksus som den hun nu nød i tantens hus. Og Hettys
drømme gik alle i retning av luksus. Altid sitte i en
stue med tæppe paa gulvet, bestandig gaa med hvite
strømper, faa store, smukke ørenringer av dem som
brugtes nu og faa noget godt paa lommetørklædet, saa
det kom til at lugte som miss Lydia Donnithornes, naar
hun tok det frem i kirken om søndagene. — Hun trodde,
at hvis Adam hadde været ,rik nok til at gi hende alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
