Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - IX. Hettys verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 104 —
leve i mindet alle de blikke og ord, Arthur hadde hen-
vendt til hende — i at gjenkalde de følelser, som hadde
gjennemrislet hende, naar hans stemme hørtes utenfor
huset. eller naar hun saa ham komme ind, eller naar hun
pludselig følte denne høie skikkelse med øine som syntes
at ta paa hende, og som nu nærmet sig hende i skjønne
klær, omviftet av vellugt som en blomsterhave en som-
meraften. Dumme tanker, som I ser, tanker som intet
har tilfælles med den kjærlighet en ung pike paa atten
aar i vore dage føler, men dette hændte for saa
længe siden, maa I huske, og Hetty var fuldstændig
uten al utdannelse, en troskyldig landsens pike, for
hvem en fin herre med hvite hænder var like saa blæn-
dende en fremtoning som en olympisk Gud for de gamle.
Indtil denne dag hadde hun aldrig set længere frem end
til næste gang kaptein Donnithorne kom til forpagter-
gaarden, eller næste søndag, naar hun kunde faa se ham
i kirken, men nu tænkte hun, at han kanske vilde for-
søke at møte hende, naar hun gik til herregaarden imor-
gen — og hvis han saa vilde snakke med hende og gaa
litt sammen med hende, naar ingen anden var tilstede!
Dette var endnu aldrig hændt, og i stedet for at hendes
fantasi altid før hadde dvælet ved fortiden, fik den nu
travelt med hvad der kunde hænde imorgen — hvor om-
trent hun vilde møte ham og at hun vilde pynte sig med
det rosenrøde baand, han aldrig hadde set hende med,
og hvad han vilde si for at faa hende til at gjen-
gjælde sine blikke — disse blikke, som hun saa vilde
leve paa i mindet hele dagen derefter.
Hvor kunde saa Hetty føle noget videre for Adams
sorger eller tænke synderlig paa at stakkars Thias var
druknet? Unge sjæle i saa sødt delirium er like blottet
for medfølelse som sommerfugler, der suger nektar;
mellem dem og al wutenverdenens nød staar der en
skranke av drømme — av usynlige blikke og ulegem-
lige arme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
