Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - IX. Hettys verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 105 —
Mens Hettys hænder hadde det travlt med at.
pakke ind smørret og hendes hode var opfyldt av bil-
leder av morgendagen, red Arthur Donnithorne ved.
presten Irwines side op over den lille bæks dalføre,
og hadde ogsaa sine vage forutanelser, der løp som en
understrøm i hans sind, hele tiden mens han lyttet til
mr. Irwines beretning om Dinah — vage, men dog saa
sterke at han følte sig slagen i sin samvittighet, da.
Irwine pludselig så:
«Hvad var det som interesserte dig saa ute i mrs.
Poysers melkebod, Arthur? Er du begyndt at skjønne
dig paa avkjølingsrum og skumming !»
Arthur kjendte presten altfor godt til at smigre:
sig med at han kunde slippe fra ham med en fiffig ut-
flugt, og han svarte med sin sedvanlige aapenhjertighet:
«Nei, jeg gik ut for at se paa hendes vakre
meierske, Hetty Sorrel. Hun er en fuldkommen Hebe,
og hvis jeg var kunstner vilde jeg male hende. Det.
er forbausende hvilke vakre piker man ser blandt land-
mændenes døtre, mens mændene er rene klovner. Disse:
store, røde ansigter, man undertiden ser hos mændene —
bare kinder og ingen træk som hos Martin Poyser —
blir undertiden til de yndigste smaa fjæs man kan
tænke sig hos familiens kvinder.»
«Naa, jeg har heller intet imot at du betragter
Hetty fra et kunstnerisk synspunkt, men jeg vil be
dig, at du ikke nærer hendes forfængelighet og fylder
hendes lille tossehode med forestillinger om at hun er
en stor skjønhet som kan fængsle fine herrer, saa du
gjør hende uskikket til at gifte sig med en almindelig
mand, som f. eks. Craig, som jeg har set kaste milde:
blikke til hende. Det lille gryn har allerede indbild-
ninger nok til at gjøre en mand saa ulykkelig som en:
stilfærdig mand ifølge naturens orden maa bli, naar han
gifter sig med en skjønhet. Apropos om giftermaal,
saa haaber jeg vor ven Adam maa kunne faa sig sit eget.
hjem nu, da den stakkars gamle er gjemt. Nu har han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
