Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XI. Hos Lisbeth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 120 —
skarpe øre opfanget lette, hurtige trin paa trappen.
Visselig ikke hans mors. Han hadde ligget og sovet,
da Dinah kom, og han undredes paa, hvem dette kunde
være. En taapelig tanke kom listende og satte ham i
en underlig sindsbevægelse. Som om det kunde være
Hetty! Hun var den sidste, som der var nogen rime-
lighet for at vente, og allikevel vilde han nødig gaa og .
se efter og saaledes faa det klare bevis for at det var
en anden. Han blev staaende og holde paa det bord
han hadde tat frem, og lyttet til disse lyd, hans fantasi
gav en saa herlig forklaring paa, og det sterke, for-
- standige ansigt blev som overgydt av en blufærdig
ømhet. De lette fottrin bevæget sig omkring i kjøkkenet,
fulgt av lyden av en feiekost, som neppe gjorde mere
støi end den letteste vind, der feier høstens blade sammen,
og Adams fantasi saa et ansigt med smilehuller og mørke,
straalende øine og skjælmske smil over skulderen til ham,
og en myg og fin skikkelse bøiet bare en liten smule
fremover, mens den førte feiekosten. En saa tosset
tanke! — Det Æunde jo ikke være Hetty, men der gaves
kun een utvei til at faa dette vrøvl ut av hodet paa sig,
og det var at gaa og se efter. Han slap planken og
gik til kjøkkendøren.
«Godmorgen, Adam Bede,» sa Dinah med sin milde,
rike stemme og fæstet sine alvorlige øine paa ham. «Jeg
haaber du maa føle dig uthvilet og styrket til at bære
dagens byrde og hete.»
Det var som at ha drømt om solskin og vaakne i
maaneskin. Adam hadde set Dinah flere gange, men
altid paa forpagtergaarden, hvor han aldrig visste noget
, Videre om andre kvinders nærværelse end MHettys, og
han var først i de sidste dage begyndt at fatte mistanke
om at Seth var forelsket i hende, saa at han hittil heller
ikke hadde lagt merke til hende for brorens skyld.
Men nu saa han hende som hun var, — den slanke
-Skikkelse i den enkle sorte kjole og med det klare,
rolige ansigt. I første øieblik svarte han ikke, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
