Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XII. I skogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 130 —
damerne kalder ham «prægtig», med den fine intuition
som utmerker kjønnet. Sandsynligheten taler ogsaa for
at ban vil gaa gjennem livet uten at volde større fata-
liteter — et sjødygtig skib ingen vil avslaa at assurere.
Men skibe kan komme ut for uheld som blotter forfær-
delige mangler ved deres konstruktion, mangler som
aldrig vilde blit opdaget, hvis de kun hadde holdt sig
til de smule farvande, og mangen en <«prægtig fyr»
er gjennem et sørgelig sammenstøt av omstændigheter
blit blottet paa lignende maate.
Klokken var omtrent ti, og solen skinnet klart; alt
var friskt og yndigt efter gaarsdagens regn. Det er
morsomt en saadan morgen at gaa ned over velskyflete
singlede gange paa sin vei til stalden og planlægge en
utflugt. Men staldlugten, som ifølge naturens orden
skulde øve en beroligende indflydelse, virket altid litt
irriterende paa Arthur, ti alt dreves der paa sparsomste
maate, og hans bedstefar holdt haardnakket paa sin
gamle groom, en stivbok, som intet i verden kunde bringe
til at opgi den gamle slendrian.
Det var Johns træansigt som først mødte hans øine,
da han traadte ind i stalden, og det forgiftet ham ganske
glæden ved de to prægtige blodhundes gjøen.
«Meg skal sadles og føres frem kl. halv tolv, og
Rattler skal samtidig føres frem til Pym. Hører De?»
Han kunde aldrig tale helt høflig til det gamle blok-
hode. |
«Ja, jeg hører, kaptein,» svarte John høit, og fulgte
den unge herre ind i stalden. John ansaa en ung herre
for en gammel tjeners naturlige fiende, og i det hele tat
ansaa han unge mennesker for et daarligt middel til at
føre verden videre fremover.
Arthur gik ind for at klappe Meg, men tok sig vel
iagt for at se mer end nødvendig av stalden for ikke at
miste humøret før frokosten. Det smukke dyr stod i en
av de indre stalde og vendte hodet og saa paa ham med
milde øine, da han kom ind. Lille Trot, en fin liten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
